Brørup Gymnastikforening er blevet demensvenlig

Elva Thuesen fra Brørup Gymnastikforening er én af de frivillige, der gennem et instrukturforløb har fået viden om at kunne hjælpe demensramte med at fortsætte et aktivt liv. Arkivfoto: Søren Dippel

Brørup Gymnastikforening er blevet demensvenlig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gymnastikforeningen i Brørup rækker nu hånden ud til mennesker med demens. Foreningen er klar til at give demensramte mulighed for at fortsætte et liv i bevægelse.

Brørup: Der kan være mange barrierer for demensramte og deres pårørende, som gerne vil være aktive i en idrætsforening.

Brørup Gymnastikforening rækker nu hånden ud til mennesker med demens. Foreningen kan kalde sig demensvenlig idrætsforening, og det betyder, at foreningen står klar til at give mennesker med demens mulighed for trygt at kunne fortsætte et liv i bevægelse.

Gymnastikforeningen er med til at sætte fokus på, at man skal kunne være aktiv hele livet - også demensramte. Foreningen har taget del i et instruktørforløb, som betyder, at foreningen står klart til at hjælpe demensramte.

Foreningen har siden 1996 haft en aktivitet, der hedder Idræt om Dagen. Her mødes seniorer til en aktiv formiddag, der starter med en times gymnastik eller boldtræning med en fysioterapeut. Så er der pause med social kaffe og sang i en halv times tid, inden pulsen igen kommer op med forskellige aktiviteter som floorball, ringo, badminton eller afspænding og udstrækning og flere andre vekslende tilbud.

Demensvenner
DGI og Alzheimerforeningen samarbejder om at gøre idrætsforeninger landet over demensvenlige. Bl.a. skal der uddannes 2500 instruktører og idrætsudøvere i at blive Demensvenner.Med forløbet "Demensvenlige Idrætsforeninger" bliver idrætsforeningerne klædt på, så det er lettere og mere trygt for demensramte at fortsætte eller starte til idræt. Foreningerne får inspiration til små tiltag, der kan gøre en stor forskel og medvirke til, at mennesker med demens bliver ved med at komme.

Der er også foreninger, der laver handleplaner for, hvordan de kan starte hold målrettet mennesker med demens.

Frivillige klædt på

Det sociale er en vigtig del af Idræt om Dagen i Brørup. Derfor giver det også god mening for foreningen, at de frivillige er klædt på til at rumme medlemmer med demens:

- Vi har jo altid haft medlemmer med begyndende demens, fortæller instruktør Elva Thuesen. Hun fortæller at det er et helt naturligt fokus for de frivillige i deres tilbud. De holder kontakten med medlemmer, der ikke dukker op til træningen, og de hjælper dem videre til andre aktivitetstilbud, når de ikke længere kan være med hos BGF.

- De kan være med længe hos os, fordi vi har en fast struktur, et godt netværk og kendte rammer. Når så de bliver for dårlige, så er der tilbud på det lokale aktivitetscenter, eller der er Glad Motion med Ældresagen. De frivillige tager et stort ansvar for, at man kan blive ved med at være aktiv hele livet, tilføjer Elva Thuesen.

I sidste uge var der Demensuge, hvor Alzheimerforeningen, TV2 og DGI satte fokus på demens. Målet er at give et mere nuanceret billede af demens og lade mennesker med demens blive hørt. Og demensvenner gør en stor forskel.

- Langt de fleste demensramte og deres pårørende har et stort ønske om at leve et så normalt liv som muligt, herunder at blive ved med at dyrke idræt. Derfor er det meget glædeligt, at demensvenlige idrætsforeninger har tiltag eller hold, der både styrker den fysiske, mentale og sociale sundhed, siger Anne Mi Svarrer, som er projektleder for Demensvenlig Idrætsforening i DGI.

Viden baner vejen

Som Demensvenligforening er BGFs instruktører og frivillige i Idræts om Dagen først og fremmest blevet klogere på sygdommen. Netop viden er et af de vigtigste redskaber på vejen mod et demensvenligt samfund.

- Jeg er uddannet social- og sundhedshjælper og har arbejdet i hjemmeplejen i mange år, men jeg fik også ny viden hjem. Vi blev bekræftet i, at meget af det, vi allerede gjorde for den her gruppe, var det rigtige, fortsætter Elva Thuesen.

Brørup Gymnastikforening er blevet demensvenlig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce