Brændstrup slår dørene op


Brændstrup slår dørene op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BRÆNDSTRUP: Der er mere at komme efter i Brændstrup, end man skulle tro ved første øjekast, synes beboerne i den lille landsby - og det vil de gerne have flere til at indse. Derfor inviterer byen til Åbent Hus lørdag 3. september kl. 12-16.

Her kan man besøge f.eks. BSM Biofyringsanlæg, JH Ståldesign, Skovbækgaard's Tiroler Grauvieh Kvæg, Dansk Balkan Mission og Brændstrup Hjemstavnsforening. Brændstrup Kristne Friskole viser skolen frem, og Nybolig Rødding har åbent hus i de boliger, der er til salg i Brændstrup - så går man og overvejer landsbylivet, er det oplagt at slå et smut forbi, erklærer man fra Brændstrups side.

Man kan også få lejlighed til at møde byens kreative borgere, som bruger fritiden på sysler som betonstøbning, blomsterbinding, kortfremstilling, jagt- og fiskeknive, glaskunst, pileflet og honning. På Multibanen giver Sommerlyst Ponyrideklub giver små rideture kl. 16-17, og Birkly Hundepension viser deres berner sennen-hunde frem.

Der vil være mulighed for at spille fodbold og petanque, og hvis vejret tillader det at lave snobrød.

Og vil man spise med ved den fælles grillpølsemiddag i Forsamlingshuset, skal man blot tilmelde sig på tlf.4224 0230 inden 26. august. ahe

Brændstrup slår dørene op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce