Bor i Klaksvig - job i Holsted

Foto: Chresten Bergh

Bor i Klaksvig - job i Holsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HOLSTED: På Bel Airs nye offshorehelikopterne – den første kommer til Holsted i denne måned – headhuntes der udelukkende meget erfarne medarbejdere, der har stor ekspertise med operationer både i dansk, engelsk, norsk, færøsk og hollandsk sektor. Samtlige kommende medarbejdere har erfaring fra flyvninger til oliefelterne på Nordsøen – og nogle har ligeledes fløjet i Iran, Kasakhstan, Saudi Arabien, Nigeria, Cameroun, Sydafrika samt i Grønland.

En af de mest rutinerede, nye piloter i selskabet er den 47-årige Hans Erik G. Jakobsen, som er opvokset og bor i Klaksvig på Færøerne, og nu pendler til jobbet i Holsted.

- Ikke hver dag. Jeg har fundet en lille lejlighed, hvor jeg bor, når jeg er i Holsted. Jeg er vant til at være hjemmefra i lange perioder. Det længste er over timåneder, da jeg som ung var sømand.

- Min familie er også vant til det, men her i sommer vil vi træffe beslutning om familien skal flytte herned. De er positive.

Hans Erik Jakobsen har kone og fire døtre. Pigerne er mellem otte og 20 år.

Gennem de seneste 15 år har Hans Erik Jakobsen været pilot og skolechef i det færøske flyselskab Atlantic Airways helikopterafdeling. Nu er han hentet til en lignende stilling i Susanne Lasteins Bel Air.

- Jeg mente, det var tiden at prøve noget andet, og så kom der mulighed i Bel Air. Det er en fantastisk arbejdsplads med store udviklingsmuligheder. Det bliver spændende.

Det er ham, der skal lære selskabets piloter at flyve den store italienske helikopter AW 139, som han har en årelang erfaring med. Skolechefen er også myndighederne mand i selskabet, hvor han er garant for, at mandskabet kan deres kram.

I sidste måned var Hans Erik Jakobsen på fabrikken i Norditalien for at deltage i godkendelsen af investeringen på 90 millioner kroner, og han skal også med ned og flyve maskinen hjem til Holsted om et par uger.

Jakobsen blev i sin tid uddannet telegrafist og arbejdede i Grønland. Han fik han certifikat til fastvingede fly og læste siden videre til helikopterpilot. Adressen har hele tiden været i Klaksvig, men nu ligger kontoret i Holsted.

Bor i Klaksvig - job i Holsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce