Ældrerådet håber på hjælp til ensomme ældre

Nogle ældre isolerer sig og blive ensomme. Et projekt i Vejen Kommune skal nu rette op på det, og Ældrerådet håber, der bevilges penge til projektet. Arkivfoto

Ældrerådet håber på hjælp til ensomme ældre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udvalget Social & Ældre roses for at tage initiativet til at afvikle et projekt, der skal mindske ensomheden, særligt blandt ældre mænd.

VEJEN KOMMUNE: Ældrerådet i Vejen Kommune støtter ideen om, at ensomme ældre skal have hjælp til at komme ud af deres ensomhed.

Kommunens udvalg Social & Ældre har søgt en pulje under Sundhedsstyrelsen om penge til projektet "Sammen i fællesskaber", der har som formål at mindske ensomheden, særligt blandt ældre mænd, og Ældrerådet er meget enig i, at det kræver en aktiv indsats for at komme i dialog med ældre, som trækker sig fra forskellige fællesskaber.

- Vi vil meget gerne rose udvalgets initiativ, og vi håber, at Vejen Kommune får bevilget midlerne til dette fremragende projekt, siger rådets formand, Egon Nissen.

Det er tanken, at kommunale medarbejdere og frivillige skal uddannes til at spotte ensomhed hos borgerne og til at tale om emnet.

Der skal desuden afvikles flere events, der involverer nærmiljøet og civilsamfundet med hensyn til nytænkning af tilbud, henvendt målgruppen.

Her tænkes der blandt andet på inspirationsforløb, fællesskabsuger og Men´s Week.

Vi vil meget gerne rose udvalgets initiativ, og vi håber, at Vejen Kommune får bevilget midlerne til dette fremragende projekt.
Egon Nissen, formand for Ældrerådet i Vejen Kommune

Sammenlignede plejehjem

Ældrerådet holdt sit juni-møde på plejecenter Lindecentret i Bække.

Her viste centrets leder, Helle Bach Nielsen, rundt, og rådet fik et godt indblik i, hvordan centret - der to gange er kåret som årets arbejdsplads - fungerer, og hvordan frivillighed er en vigtig del af centrets dagligdag.

Ældrerådet havde på sit møde besøg af plejehjemsleder Marianne Lübker fra friplejehjemmet i Filskov, der er en selvejende institution med en bestyrelse, valgt af borgerne i Filskov.

På den måde kunne rådet sammenligne et kommunalt drevet plejehjem med et, der drives af borgerne.

- Forskellen mellem et kommunalt drevet plejecenter og et friplejehjem er ifølge leder Marianne Lübker, at der er kortere fra tanke til handling på et friplejehjem, og der er mulighed for, at beboere kan tilkøbe ekstra ydelser i forhold til det, der er indeholdt i det kommunale serviceniveau. Plejehjemmet er beboernes hjem, hvor selvbestemmelse vægtes højt, refererer Egon Nissen fra mødet i Bække.

Ældrerådet håber på hjælp til ensomme ældre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce