Ægteskab og kortklub gennem 50 år


Ægteskab og kortklub gennem 50 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BRØRUP-TOBØL: Ingrid og Laurids Madsen, Vestervang 7, Brørup, har fredag den 7. december guldbryllup.Guldparret boede på Vesterbyvej 45 i Tobøl til for få år siden. Da de blev gift, flyttede de ind på Laurids Madsens fødehjem. Her drev de både frisørsalon og landbrug gennem en årrække. Ingrid Madsen har gennem årene klippet hjemme, men også sørget for, at beboerne på de lokale plejehjem blev friseret.

Gennem godt 30 år havde parret mælkeproduktion og planteavl på gården. I 1999 havde de en grøn omstilling og fik opsat en vindmølle. Strømproduktionen sammen med planteavlen prægede landbruget til for få år siden. Ingrid og Laurids Madsen har gennem årene deltaget i lokale foreningers virke. Guldbruden har været med i den lokale husmoderforening, og Laurids Madsen har bl.a. været i bestyrelsen for DLG på lokalt plan. Ingrid Madsen har gennem årene interesseret sig meget for det kreative og særligt patchwork har haft den store interesse. Laurids Madsen har derimod deltaget i det lokalhistoriske i Holsted og interesserer sig for den lokale udvikling. De deltager gerne i sociale sammenhænge og har både drevet og været med til at stifte kortklubben, der har fungeret i snart 50 år. Guldbrudeparret nyder at tage en tur til Blåvand i deres sommerhus og gerne i venners og familiens lag. Parret har to børn. Dorthe, der bor i Brørup med mand og to børn, og Torben, der bor i Hedensted med kæreste og tre børn.

Ægteskab og kortklub gennem 50 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce