35 til møde om Grønland


35 til møde om Grønland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VEJEN: Jakob Kjær, Holsted, skriver om Foreningen Nordens seneste arrangement:

Foreningen NORDEN havde i onsdags fornøjelsen at have besøg af Line Barfod, der er medlem af Folketinget for Enhedslisten. Det var ved et møde i Vejen Sognegård, og trods hård konkurrence havde det samlet 35 deltagere. Vi fik en meget klar belysning af kulturelle og sociale forhold,som vi må føle et vist ansvar for, og mange spørgsmål blev besvaret venligt og kompetent.

Grønland har fået og vil få meget større betydning med klimaændringerne, der vil medføre, at om få år vil skibsfarten fra Østen til Vesten gå gennem Nordøst- eller Nordvestpassagen . og selvom skibsfarten er blevet mindre afhængig af havnefaciliteter, så vil både strategiske, miljømæssige og sikkerhedsmæssige forhold påkalde sig mange initiativer. Mange store selskaber og lande er derfor også ivrige efter at få indflydelse på den arktiske udvikling og transporten af både tankskibe og krydstogtskibe foruden mineraludvinding.

Grønland var i mange år et ret lukket land, men med grundloven af 1953 blev det en del af det danske rige, og store boligblokke skød op for at give grønlænderne bedre boligforhold. Mange flyttede da også fra bopladser til byerne, men det at bo så tæt føltes alligevel af mange naturmennesker som en voldsom forandring.

Hjemmestyreloven kom først i 1979, og kun derefter er de 50.000 grønlænderne begyndt at erfare noget om demokrati. Hjemmestyret besluttede at bevare det grønlandske sprog. Derfor er grønlandsk stadig skolesprog. Derfor uddør det ikke, som de øvrige inuit-sprog formentlig vil gøre, men det kan give nogle vanskeligheder i grønlændernes uddannelse. Bøger over folkeskoleniveau er på dansk og på universitetsniveau er det engelsk.

Bygder med over 40 indbyggere har ret til skole og sygeplejerske, samfund med 40-100 indbyggere har meget få skolebørn. Nogle børn tager ind til en by, for at bo og gå på skole der, men afstandene betyder, at de kun kan komme hjem ca. 2 gange årligt. Hjemve giver derfor et stort frafald i uddannelsen. Men det er nødvendigt, at børnene bliver to-sprogede og endda gerne 3-sprogede. Blanding af naturfolk med det moderne samfund har alle steder givet betydelige sociale problemer, således også i Grønland.

Det er svært at tale om forhold som incest, selvmord og drab. Alkoholproblemet tog man alvorligt fat på for 20 år siden, hvor politikere stod frem og erkendte, hvor meget det havde ødelagt for dem. Siden er alkoholforbruget faldet til samme niveau som i resten af Danmark, men der er den forskel, at danskere drikke alkohol jævnt, men grønlænderne til daglig drikker mindre, men så engang imellem drikker uden mådehold. Da de også har skydevåben, er drabstallene i Grønland betydeligt højere end i Syddanmark. For at mindske antal selvmord har man i Vestgrønland ansat en psykiater og en anden i Østgrønland.

Retsvæsenet i Grønland er unikt. Der findes således ingen strafferammer som siger, at en given forbrydelse medfører mindst og højest en given frihedsberøvelse. Det afgøres af den lokale ret.

Dommere har ikke juridisk uddannelse af mere end en uges varighed. Det samme gælder anklagere og forsvarere. Ankesager bliver dog behandlet i Nuuk, hvor der er uddannede jurister.I en del voldtægtssager har offeret været bevidstløs under samlejet, og voldsmanden måske også været udenfor sin egen kontrol, hvilket kan bevirke, at hvis anklageren påstår, han har begået voldtægt, så siger den anklagede: ?ja, det har jeg nok?.

For 15 år siden blev nedsat en retsvæsenskommission, og målet er nu, at man for at blive lokal dommer skal have et halvt års uddannelse.

Grønlænderne ønsker flere fængsler. Den kapacitet varierer meget i verden. Tallet angives pr 100 tus.indbyggere. Det er i syddanmark 60-70. I EU er det 100-120, men i USA 6-700. I Grønland er det 200. I Grønland er en indsat kun i fængslet om natten, og han kan om dagen godt deltage i en jagt. Han kan dog ikke være i fængsel i sin egen by.

I Grønland er den sociale ulighed større end i USA. De fattige er meget fattige. Det er uheldigt, at samme parti har siddet på magten i 30 år. Det er SIUMUT, der går ind for en flad beskatning.

Nu har INUIT + nogle andre,små venstreorienterede partier overtaget magten, men en uge efter skiftet meddelte Royal Greenland, at det ville gå fallit, medmindre det fik tilført ½ mia.kr.

Det er det altdominerende selskab i Grønland, så det kunne landet ikke tåle, men det viser, hvor sårbart samfundet er, når statsbudgettet er på kun 6-7 mia.kr hvoraf 3 mia. er bloktilskud fra Danmark.

Alligevel ønsker grønlænderne selvstændighed. I selvstyrekommissionen ønsker man bloktilskuddet afviklet, da man ser det som en betingelse for selvstændighed.

I Grønland er der forbud mod at udvinde uran. Måske vil man gøre en undtagelse, hvis det er et biprodukt af en anden udvinding. Der er meget store potentialer for vandkraft, som kan betinge aluminiumindustri, men kan Grønland bevare sin selvstændighed, hvis en aluminiumfabrik investerer 15 mia.kr i en virksomhed?

I Grønland er for få uddannede, og derfor er det ofte de samme personer, der med forskellige kasketter kommer til at afgøre store beslutninger med risiko for nipotisme og vennetjenester.

Det tidligere hjemmestyre havde mange danske ansat. Men den grønlandske landsstyreformand kunne kun tale grønlandsk og forlangte danskerne udskiftet.

Det selvstyre, der blev indført i 2009 har givet grønlænderne en fantastisk optimisme, og Line Barfod tror, at når folk får ansvar, så vil de også leve op til det. Børnenes vilkår er nu i fokus hvor f.eks. ?Mælkebøtten? i Nuuk kan modtage børn døgnet rundt, hvis de er fortabte, sultne eller forfrosne, og lignende institutioner planlægges andre steder. Barfod definerede en grønlænder som en der bor i Grønland og som ønsker at være grønlænder.

Kommuner er meget store i Grønland. En af dem når fra vestkyst til østkyst. Telekommunikation vil være en del af løsningerne, hvor selv blodtryk kan måles ved teleinstruktion.

Ligestilling mellem kønnene er godt på vej. Det er de unge kvinder, der kæmper sig frem. Kvinderne har lettere ved at tilpasse sig de moderne muligheder

Der skal satses meget mere på uddannelse for at få flere i arbejde. Pigerne flytter fra bygderne til byerne for at få en uddannelse og bagefter bliver de der. Der er 15.000 indbyggere i Nuuk men andre byer har 3.000 indbyggere. Der er det sociale boligbyggeri stadig i store boligblokke. Man kan bygge parcelhuse, men det er på lejet grund, da ingen kan købe ejendomsretten til jord i Grønland. Nogle udenlandske selskaber har købt sig retten til at finde rubiner, men grønlænderne betragter det som en allemandsret, så det har givet sammenstød.

Hele Grønland er et naturreservat uden mulighed for at erhverve jord, men klimaændring har åbnet for noget landbrug f.eks, kartoffeldyrkning. Erhvervsmuligheder er begrænset bl.a. af forbud mod eksport og import af sælskind. Grønland har dog fået en undtagelsesklausul, idet man godt må eksportere til EU. Men generel kritik af sælpelse har svækket markedet, selvom det ikke er babysæler, men voksne sæler, der findes ved Grønland. Reservatet betyder også, at man skal søge tilladelse for at gå op på indlandsisen. Det er begrundet i store bjergningsomkostninger, hvis nogen forulykker.

I de udenlandske forhandlinger er det Danmark, der har højhedsretten og ejerskabet til Grønland, og det er ligeledes Danmark der står for søredning og beredskab. Thulebasen er fortsat amerikansk men nu kun med 500 mand, skønt den er bygget til 10.000.

35 til møde om Grønland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce