185 børn sprang og driblede påsken i møde

185 skoleelever er i disse dage på påskecamp på Skibelund Efterskole. Foto: André Thorup

185 børn sprang og driblede påsken i møde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Igen i år inviterer Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole til påskecamp. 185 skoleelever får tirsdag og onsdag inden påske en lille forsmag på, hvordan det er at være på efterskole.

Askov: 165 3.-5. klasses elever fra hele Syd- og Sønderjylland tog tirsdag morgen hul på en todages springcamp. Skolens gymnastiklærere og elever fra skolens springlinje og rytme/dance linje har planlagt det store program, der er fyldt med aktiviteter.

- Vi har brugt mandag på at undervise vores elever i at undervise. Det er også i tråd med, at vi på skolen gerne vil engagere eleverne til at tage del i frivilligt arbejde senere, fortæller Benjamin Refshauge, der er gymnastiklærer.

Maureen Haaijer fra Varde og Natascha Thomsen fra Tinglev går begge i 9. klasse på Skibelund Efterskole, og for dem var det en god oplevelse at være med til at undervise i springcampen:

- Det er megahyggeligt. Det er en dejlig skole, jeg skal også tage 10. klasse her, fortæller Natascha.

De 165 deltagere er fordelt på tre hold, der går på skift mellem de mange springaktiviteter. Ved en af måtterne bliver der øvet baglæns flikflak, men her må Isabele fra Kolding nøjes med at kigge på.

- Jeg brækkede min hånd til fodbold i søndags. Men jeg kan godt være lidt med alligevel. Jeg har fået lært at lave en saltomortale med gips på, fortæller hun og tilføjer:

- Jeg tror godt, jeg kunne tænke mig at komme på efterskole her.

Vi håber, at campen kan være med til at give eleverne en ballast, så de senere får lyst til at blive frivillig i deres hjemby.
Benjamin Refshauge, gymnastiklærer.
20 deltagere havde meldt sig til fodbold-campen, og driblede rundt i forårsvejret.
Foto: André Thorup
20 deltagere havde meldt sig til fodbold-campen, og driblede rundt i forårsvejret. Foto: André Thorup

Smag på efterskolelivet

På boldbanerne udenfor dribler otte piger og 12 drenge rundt i det kølige forårsvejr, som dog ikke ser ud til at genere dem. De lærer teknik, nye tricks og ikke mindst at lave den fedeste jubelscene efter en scoring.

Senere bliver der også plads til at lege, hygge, synge og prøve at springe i skolens springcenter.

Aftenens program bød på forskellige hyggeaktiviteter blandt andet fortællinger fra den store gymnastikverden, spilcafé og film.

Fælles for begge camps er, at de afsluttes med, at deltagerne skal overvære skolens elevholds gymnastikopvisning onsdag eftermiddag.

Og så kan der ønskes god påske.

Elever fra skolen havde mandag fået undervisning i at undervise de små skoleelever.
Foto: André Thorup
Elever fra skolen havde mandag fået undervisning i at undervise de små skoleelever. Foto: André Thorup
165 havde meldt sig til springaktiviteterne, og der blev lyttet intens til instruktørerne.
Foto: André Thorup
165 havde meldt sig til springaktiviteterne, og der blev lyttet intens til instruktørerne. Foto: André Thorup

185 børn sprang og driblede påsken i møde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce