- Sover du, spurgte de to listetyve

Arkivfoto

- Sover du, spurgte de to listetyve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To mænd med et mellemøstligt udseende begik mandag et indbrud på en ejendom og overraskede her en 16-årig dreng.

Folding: Netop som politiet har anholdt og varetægtsfængslet to unge bulgarske statsborgere, og sigtet dem for at have begået stribevis af tricktyverier, er der igen et par tyve på spil. Denne gang er det ikke tricktyve, men listetyve.

Mandag modtog politiet således en anmeldelse af et indbrud i en ejendom med adresse på Foldingbrovej i oplandet til Brørup. Her var det lykkedes to listetyve at skaffe sig adgang til ejendommen, hvor de luskede rundt. På et tidspunkt omkring klokken 13.30 overraskede de en 16-årig dreng, som lå og sov. Drengen vågnede imidlertid, men det lod ikke til at skræmme de fremmede, som straks indledte en samtale med drengen.

- Sover du, spurgte, den ene.

- Ja, svarede drengen, hvorefter listetyven smilede til drengen og sagde:

- Nå, men så kommer vi bare tilbage igen i morgen.

Og så listede de to uindbudte gæster bort igen.

Nå, men så kommer vi bare tilbage igen i morgen.
Listetyven

Et signalement

- Vi betragter hændelsen som et indbrud og sørger for en såkaldt tryghedsopfølgning, siger politikommissær Lasse Rasmussen, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Ved en tryghedsopfølgning tager politiet efterfølgende kontakt til familien, hvor gerningsmændene har været på uindbudt besøg.

Den 16-årige dreng har fortalt politiet, at listetyvene, som begge er mænd, har et mellemøstligt udseende. Den ene er almindelig af bygning, mørklødet med brune øjne, sort hår og en smule skægstubbe. Aldersmæssigt er vedkommende sidst i tyverne, og han var iført en sort bluse og bar en sort dynevest udenpå trøjen.

Den anden listetyv nåede drengen ikke at notere sig et nærmere signalement af.

- Sover du, spurgte de to listetyve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce