Vrøgumløbet fejrer 30-års jubilæum

Kim Staal fra Vrøum Løbet og kaptajn Ole Tang fra Hærens Kamp- og Ildstøttecenter har sammen udviklet ultra-løbet, som en del af Vrøgumløbet. Arkivfoto: Henrik Reintoft

Vrøgumløbet fejrer 30-års jubilæum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Årets største begivenhed i Vrøgum er det årlige forhindringsløb "Vrøgumløbet", der i år løber af stablen for 30. år i træk. Løbet er også et af punkterne på den nye udviklingsplan, da man vil gøre løbet endnu bedre.

Vrøgum: Over 100 frivillige er hvert år med til at muliggøre Vrøgumløbet, der er et kæmpe arrangement i den vestjyske landsby. Cirka 600 løbere plejer at deltage på ruten gennem skoven og militærterrænnet, men nu vil folkene bag løbet gøre det endnu sjovere at deltage. - Vi vil gerne inddrage det nye skovfitness i Ballonparken, som vi håber når at blive færdigt inden løbet den 25. maj, siger Kim Staal, som er med i det udvalg, der står bag løbet.

Samarbejde med Oksbøl Kaserne

To af løbets samarbejdspartnere er Oksbøl Kaserne og Pansermuseet i Oksbøl, som stiller tungt artilleri til rådighed i forhindringsløbet - blandt andet tanks, som deltagerne skal kravle under. Løberne skal også igennem muddergrøfter, højdeforhindringer og mørke skyttegrave. - Der er mange, som ikke gider almindeligt løb ud af en lige landevej. Derfor er det også super fedt, at vi får stillet de her ting til rådighed af militæret, som er med til at gøre det til en sjov oplevelse, siger Kim Staal.

Storskærm og vildmarksspa

Der er forskellige ruter i løbet, så alle kan deltage, uanset niveau.

En af de mere langsigtede planer for løbet er, at der skal være en storskærm i Ballonparken, hvor tilskuere kan følge med, når løberne skal igennem de mange udfordringer på den 13 kilometer lange strækning.

Derudover vil man gerne lave en transportabel sauna eller svedhytte og et vildmarksbad, som løberne kan anvende efter at have gennemført ruten.

Vrøgumløbet bliver afholdt den 25. maj med start i Ballonparken.

Vrøgumløbet fejrer 30-års jubilæum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce