Video med Simon, som har fod på sit erhverv: Nyuddannet fodterapeut


Video med Simon, som har fod på sit erhverv: Nyuddannet fodterapeut

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En nyuddannet, statsautoriseret fodterapeut så i en annonce, at kan kunne leje sig ind i lokaler på Skansen. Simon Christensen har haft travlt med patienter siden september.

Varde: Simon Christensen på 28 år har siden september arbejdet som fodterapeut i klinikken ved navn Fødder i Fokus på Skansen i Varde. Det er Maria Egholm, der ejer klinikken, men Simon har lejet sig ind. De to kører hver deres forretning fra den samme adresse.

- Jeg er begyndt her som nyuddannet, statsautoriseret fodterapeut, siger Simon Christensen, der er opvokset i Herning, men flyttet til Varde i forbindelse med, at han har slået sig ned som fodterapeut her.

Han er kommet ind i et erhverv, hvor der typisk er mange kvinder, men han er rigtig glad for det.

- Jeg begyndte egentlig på fodterapeut-uddannelsen, fordi jeg ikke kunne komme ind på fysioterapeutuddannelsen. En uddannelse som fodterapeut kan nok få mig ind. Men nu er jeg så glad for at være fodterapeut, siger Simon Christensen, som lige nu og her ikke har nogen overvejelser om at søge ind på uddannelsen til fysioterapeut alligevel.

Om uddannelsen til fodterapeut
Uddannelsen til fodterapeut kan ske på en af landets to fodterapeutskoler i henholdsvis Randers og København.Uddannelsen er SU-berettiget.
Hemming Kondrup fra Lunde har haft type 2-diabetes i 40 år, og derfor går han til fodterapi. Foto: Morten Nielsen
Hemming Kondrup fra Lunde har haft type 2-diabetes i 40 år, og derfor går han til fodterapi. Foto: Morten Nielsen

Viden om anatomi

På uddannelsen til statsautoriseret fodterapeut er der, foruden praktik, en del teori om blandt andet anatomi og også til en vis grad medicin.

- Jeg valgte Varde, fordi jeg så i en annonce, at jeg kunne leje mig ind hos Maria Egholm. Hun har al udstyr, og det vil være meget dyrt at etablere sig selv, siger Simon Christensen, mens kan indstiller den avancerede stol, så hans patient, Hemming Kondrup, som bor i Lunde, kan sidde i en behagelig stilling, mens han får ordnet fødder.

Det kræver ikke kun håndelag at blive fodterapeut. Uddannelsen giver også en teoretisk ballast. Foto: Morten Nielsen
Det kræver ikke kun håndelag at blive fodterapeut. Uddannelsen giver også en teoretisk ballast. Foto: Morten Nielsen

Patient med type 2 diabetes

Hemming Kondrup er 82 år og har fået lægeordineret fodterapi hver tredje måned. Hemming Kondrup er pensioneret tekniker og sælger fra Lunde, og han har i nu 40 år lidt af type 2 diabetes.

- Det er derfor jeg går til fodterapi, siger Hemming Kondrup og peger på, at det kan være fatalt for diabetikere at skære sig under negleklipning. Koldbrand kan let opstå for diabetikere, og det kan kan koste en benamputation,

- Jeg vil mene, at jeg har gået til fodterapi i cirka otte år, siger Hemming Kondrup.

Tid til socialt liv igen

Simon Christensen selv har haft nogle meget travle måneder, mens han har etableret sig i Varde. Han har haft mange klienter.

- Nu regner jeg med, at der bliver lidt tid. Så vil jeg i gang med crossfit, som er min store interesse. Nu skal jeg også til at have et liv her på egnen, siger Simon Christensen, som regner med at blive.

Video med Simon, som har fod på sit erhverv: Nyuddannet fodterapeut

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce