Ved du, hvad fyret hedder? Varde Kommune skilter forkert til kommunens højeste attraktion

Det nuværende Blåvandshuk Fyr er fra år 1900. Men allerede i 1887 var der et såkaldt båkefyr kaldet Blåvandshuk Fyr. Foto: Henrik Reintoft

Ved du, hvad fyret hedder? Varde Kommune skilter forkert til kommunens højeste attraktion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere kalder fejlagtigt Blåvandshuk Fyr for Blåvand Fyr. Selv Varde Kommune skilter med Blåvand Fyr, hvilket nu bliver rettet.

Blåvands Huk: Ved Danmarks vestligste punkt står Blåvandshuk Fyr, der har ledt søfarende uden om Horns Rev siden år 1900. Fra fyret og de omkringliggende klitter er der en fantastisk udsigt over Vesterhavet.

Det står at læse på Varde Kommunes egen hjemmeside. Men nu er Varde Kommune blevet offer for en stadig mere udtalt misforståelse, at det hedder Blåvand Fyr.

Og Varde Kommune skilter nu til kommunens højeste og næststørste attraktion som Blåvand Fyr.

- Det er en regulær og menneskelig fejl. Længere er den ikke. Vi ændrer det selvfølgelig, siger driftschef Bjarne Fly fra Varde Kommune.

På Blåvandvej står dette skilt, som viser vej til Blåvand Fyr. Men det hedder Blåvandshuk Fyr, og det har det heddet siden 1887.  Foto: Henrik Reintoft
På Blåvandvej står dette skilt, som viser vej til Blåvand Fyr. Men det hedder Blåvandshuk Fyr, og det har det heddet siden 1887. Foto: Henrik Reintoft
Foto: FOTO:HENRIK REINTOFT

Fyr siden 1887

Det er faktisk heller ikke helt korrekt, at Blåvandshuk Fyr siden 1900 har ledt de søfarende uden om Horns Rev. Det er retteligt 1887, da det første såkaldte båkefyr blev opsat af Farvandsvæsnet. En båke er oversat fra svensk et sømærke.

Det fortæller lokalhistoriker Palle Uhd Jepsen, som i 2009 sammen med museumsinspektør Marianne Ploug udgav bogen "Blåvand." Og her er Blåvandshuk Fyr naturligvis også beskrevet.

- Når jeg skriver om fyret, så har jeg valgt den gamle betegnelse, Blåvandshuk Fyr. Jeg har for flere år siden fået dokumenter om fyret fra Farvandsvæsenet, og her fremgår det, at man allerede ved bygningen af det første fyrtårn eller fyrbåke benyttede dette navn for fyret, siger Palle Uhd Jepsen.

Han har også bemærket, at flere og flere kalder fyret Blåvand Fyr.

- Jeg vil kalde det manglende historisk indsigt og sjusk, siger Palle Uhd Jepsen.

Her ses den originale tegning af det første fyr fra 1887 på Blåvands Huk. Og som det ses i højre hjørne af tegningen, blev fyret kaldt Blåvandshuk Fyr. Tegning: Farvandsvæsnet
Her ses den originale tegning af det første fyr fra 1887 på Blåvands Huk. Og som det ses i højre hjørne af tegningen, blev fyret kaldt Blåvandshuk Fyr. Tegning: Farvandsvæsnet
På selve Blåvandshuk Fyr ses også, at der er styr på navnet i forbindelse med en pris i 2005. Foto: Henrik Reintoft

Annonce
Annonce
Annonce