Varde skal være mere poppet og lækker

Cirka 75 borgere for især borgerforeninger, udviklingsråd og grundejerforeninger var mødt op for at give deres besyv med, hvordan Varde Kommune skal udvikle sig de kommende fire år. Foto: Chresten Bergh

Varde skal være mere poppet og lækker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I hvilken retning skal Varde Kommune bevæge sig de kommende fire år. Det spurgte byrådet en række borgerne om, da der onsdag aften var borgermøde i Hodde-Tistrup Hallen.

Tistrup: Lige nu springer foråret ud, mens både mennesker og planter suger solens energi til sig. Klar til at vokse. Klar er det nye og spirende Varde Byråd også. Men byrådet vil gerne have noget gødning og spøger borgerne: Quo Vadis. Hvor går du hen?

- Det er noget nyt, vi prøver. Der er måske lidt poppet. En hel fyrtårnskommune gør sig lækker, sagde borgmester Erik Buhl til de cirka 75 borgerne, der onsdag aften var mødt op i Hodde-Tistrup Hallen.

Ikke for at lytte til politikerne, men for at blive hørt om hvilken vej Varde Kommune skal gå de kommende fire år.

- Vi skal tale hinanden op og vise, at vi er stolte over at bo her. Vi skal snakke med hinanden og ikke om hinanden. Vi er udstyret med to ører og en mund. Vi er her for at lytte, lød peptalken fra Erik Buhl.

Derefter blev tilhørerne, der hovedsageligt kom fra borgerforeninger, grundejerforeninger og udviklingsrådene i hele kommunen, delt op i tre grupper for at komme med idéer og synspunkter inden for tre områder. Den hele kommune, fyrtårnet og vækst og bosætning.

Det redder ikke noget, at man kan tælle til ti på engelsk og vise på en Ipad, at børnene vokser. Nogle dagplejere sidder og græder. Der er for meget it.
Rikke Eg, Alslev
Fra venstre ses Connie Verndrup og John Jørgensen fra Esbjerg, der nød muligheden for at komme til orde, da de har et sommerhus i Blåvand. I rødt ses Rigmor Beck-Petersen fra Ølgod. Foto: Chresten Bergh
Fra venstre ses Connie Verndrup og John Jørgensen fra Esbjerg, der nød muligheden for at komme til orde, da de har et sommerhus i Blåvand. I rødt ses Rigmor Beck-Petersen fra Ølgod. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

Vi er magtesløse

Og hvis Blåvand fortsat skal været et fyrtårn for turismen, så er der kun en kur ifølge Karin Kristiansen fra Blåvand Borgerforening.

- Det er infrastrukturen, der optager os. Hvad nu, hvis redningsfolkene ikke kan komme frem, spørger Karin Kristiansen og hilser mere end velkommen, hvis det cirka 30 år gamle forslag om en ringvej nord om Blåvand kommer på bordet igen.

Fra Esbjerg møder vi parret Connie Verndrup og John Jørgensen, der har sommerhus i Blåvand. For dem endelig en mulighed for at komme til ordre.

- Vi er lidt magtesløse. Vi kan ikke stemme til kommunalvalget og står lidt udenfor. Så jeg siger min mening, når jeg kan, siger Connie Verndrup, der repræsenterede Blåvand Grundejerforening.

For en gangs skyld - sådan da -  var politikernes mund lukket som her Henrik Vej Kastrupsen fra Lokallisten. Foto: Chresten Bergh
For en gangs skyld - sådan da - var politikernes mund lukket som her Henrik Vej Kastrupsen fra Lokallisten. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

Sidder og græder

For mange af de fremmødte er børn og unges muligheder og Danmarks førende turistkommune det, der skal gøre os til et fyrtårn. Et fyrtårn der lyser vidt og bredt, så folk får lyst til at bo i og besøge Varde Kommune.

Og det gøres ifølge Rikke Eg fra Alslev ikke ved den måde, vi i dag griber børnene an i både dagplejen og børnehaven.

- Det redder ikke noget, at man kan tælle til ti på engelsk og vise på en Ipad, at børnene vokser. Nogle dagplejere sidder og græder. Der er for meget it. De glemmer børnene, der har brug for at lære at indpasse sig, sagde Rikke Eg.

Og netop børnene og skolerne er som altid et kardinalpunkt i kommunen og til evig diskussion. Noget som Martha Voss fra Ansager slog ned på i et land med måske Europas længste skoledag.

- Vi snakker den lange skoledag. Men det er skolebussen, der bestemmer, så børnene er så trætte, når de kommer hjem. Når friskolerne kan sætte busser ind, hvorfor kan Varde Kommune så ikke gøre det, sagde Martha Voss om den lange ventetid på bussen.

Ventetid på en lejebolig i hele kommunen optager også rigtig mange.

- Der er flere steder en katastrofal mangel på lejeboliger. Vores bøn til byrådet er, at der skal være lejeboliger i hele kommunen og ikke kun i Varde by. Det er ganske enkelt ikke godt nok, sagde Inga Andersen fra Ølgod Udviklingsråd.

Den 8. maj til byrådsmødet vil der blive samlet op på de mange idéer og forslag til, hvilken vej Varde Kommune skal gå de kommende fire år.

Cirka 75 borgere for især borgerforeninger, udviklingsråd og grundejerforeninger var mødt op for at give deres besyv med, hvordan Varde Kommune skal udvikle sig de kommende fire år. Foto: Chresten Bergh
Cirka 75 borgere for især borgerforeninger, udviklingsråd og grundejerforeninger var mødt op for at give deres besyv med, hvordan Varde Kommune skal udvikle sig de kommende fire år. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

Varde skal være mere poppet og lækker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce