Varde Kommune vil finde arbejdskraft i udlandet

Erik Buhl (V) mener, det er nødvendigt at hente arbejdskraft i udandet. Arkivfoto: Chresten Bergh

Varde Kommune vil finde arbejdskraft i udlandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Varde Kommune tilslutter sig to projekter, der handler om at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. En af årsagerne er, at det kan forventes, at færre østeuropæere vil komme til området fremover, fortæller borgmester.

Varde Kommune: Der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, og derfor vil Varde Kommune nu opruste sin indsats for at finde arbejdskraft i udlandet.

Udvalget for Økonomi og Erhverv tilslutter sig to projekter, der handler om at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Det ene hedder Moving Global Talents, og her er målet at tiltrække højtuddannet, udenlandsk arbejdskraft. Det andet projekt hedder Karriere på Tværs, og det er et projekt, der handler om at få flere til at søge efter arbejde på den anden side af den dansk-tyske grænse. Det er en forudsætning for at kunne tiltrække flere nordtyskere til job i Varde Kommune.

Også helt generelt ønsker Varde Kommune at tiltrække arbejdskraft fra udlandet, fortæller borgmester Erik Buhl (V). Han fortæller, at han er enig, når Søren Laulund (S), afgående formand for arbejdsmarked og integration, har talt for at tiltrække sydeuropæisk arbejdskraft.

De to projekter
Moving Global Talents skal understøtte tiltrækning af højtuddannet udenlandsk arbejdskraft inden for it-branchen, robot- og droneteknologi, energieffektivisering og produktion. Det er blandt andet ingeniører, der tænkes på. Projektet koster Varde Kommune 163.969 kroner over tre år.Karriere på tværs skal skabe en øget viden om job, som jobsøgende i Schleswig-Holstein og Region Syddanmark kan søge på den anden side af grænsen. Projektet varer 18 måneder og koster Varde Kommune 27.749 kroner.

Færre østeuropæere

Levestandarden stiger i dele af Østeuropa, og derfor vil strømmen af østeuropæere, der søger arbejde i Danmark, formentlig aftage, tror Erik Buhl. Derfor er Varde Kommune nødt til at være aktiv for at tiltrække arbejdskraft andre steder, mener han.

Han mener også, at det er vigtigt at sikre, at eksempelvis rumænere har det godt, når de får arbejde i Varde-området, så de har lyst til at blive.

Der er jo også nogle, der mener, at der er for mange østeuropæere i området?

- Det er der nogle, der synes, men jeg synes, vi har rigtig gode erfaringer. Hvis man tager Outrup som eksempel, så er der rigtig mange, der arbejder i fiskeindustrien derude, og der er flere og flere, der køber hus og bliver en del af børnehave og skole og så videre. Jeg tror, der er positiv opbakning langt omkring. Som udgangspunkt er det mennesker, der kommer og vil noget med deres tilværelse. Det, synes jeg, vi håndterer på en god måde, siger Erik Buhl.

Han tilføjer, at kommunen også skal have fokus på at få danske arbejdsløse ind i de job, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Varde Kommune vil finde arbejdskraft i udlandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce