Varde IF har brug for en sejr, for at bevare førstepladsen i Danmarksserien


Varde IF har brug for en sejr, for at bevare førstepladsen i Danmarksserien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fodboldherrerne fra Varde IF har ikke vundet i tre kampe og har samtidig kun scoret to mål. Den form skal dog vendes på lørdag, når de møder et kriseramt B1909 hold på hjemmebane.

På trods af en pointfattig periode i de sidste kampe, ligger Varde IF stadig på førstepladsen i Danmarksseriens pulje 3. To point i tre kampe og en målscore på 2-3 lyder ikke ligefrem prangende, men Varde IF's cheftræner, Søren Pallesen, er dog stadig tilfreds med sit hold. - Vi ligger stadig nummer et i rækken, så jeg er rigtig godt tilfreds. Vi har ikke haft marginalerne med os i de sidste par kampe, selvom vi har været det bedste hold. Vi spiller i en enormt hård række, så vi skal også acceptere de lidt sværere perioder - de kommer for alle hold.

Varde IF møder lørdag B1909, der har haft en turbulent uge. Klubben er nemlig blevet ramt af en skandalesag. B1909 har haft registreret næsten alle spillere som trænere, hvilket gjorde, at de kunne få kørselsgodtgørelse. I perioden 2012-2017 har spillerne derfor fået udbetalt knap 1,1 millioner kroner, hvilket strider imod DBU's amatørbestemmelser. Derfor er klubben blevet straffet af Fodboldens Disciplinærindsats. De får blandt andet fratrukket 9 point i indeværende sæson. Søren Pallesen er dog ikke i tvivl om, at Varde IF møder en svær modstander. - B1909 er et rigtig godt hold, der klart har deres styrker i den offensive del af spillet. Det bliver så vores opgave at udnytte deres svagheder i det defensive. Det betyder dog også, at vi skal løse vores eget problem med at score mål, siger Søren Pallesen og henviser til den manglende skarphed blandt holdets angribere i de sidste par kampe. Cheftræneren har dog ikke tænkt sig at foretage de store ændringer på holdet eller i spillestil. - Vi skal blive ved med at holde fokus og ikke gå i panik over, at vi ikke har fået de point, vi gerne ville have haft. Vi er stadig det hold i ligaen, der har scoret flest mål og lukket færrest ind, så overordnet synes jeg vi har præsteret rigtig godt. Så jeg håber, at der kommer folk på stadion, for jeg synes, at drengene fortjener det, siger Søren Pallesen.

Danmarksserien herrer, pulje 3 Varde IF - B1909 Lørdag den 13. oktober klokken 15:00 på Sydbank Stadion

Varde IF har brug for en sejr, for at bevare førstepladsen i Danmarksserien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce