Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Ungt par er kommet videre efter branden

Til højre i billedet, bag Morten og Janis samt Topper i sin vogn og de to hunde, der gøede familien op, kan man se, hvor branden gik til. Brandvæsnet koncentrerede sig om at afskære stuehuset fra flammerne, og det lykkedes. Foto: Yvonn Tittel

Ungt par er kommet videre efter branden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Janis har grædt, og Morten har ligget søvnløs med bekymringer, men en uge efter branden, der åd det meste af deres ejendom, er ungt par på vej ovenpå igen.

Tistrup: Janis Winther Andersen og Morten Kærgaard Larsen er trætte. Topper på 4,5 måneder er lige vågnet og græder hjerteskærende.

- Han er ved at få tænder. Men jeg tror også, at det er en efterreaktion. Han er fyldt med snot. Det er jeg også, siger hun.

Morten har taget sin søn og en sutteflaske ind i stuen. Det giver lidt ro. Han var lige gået på barsel fra sit job som fodermester, da branden brød ud. Janis skal til gengæld i gang igen. Hun er tilmeldt en uddannelse i metasundhed. Det er en holistisk og alternativ måde at betragte sundhed på. Hun er også håndlæser og har kunder i den lille, røde bjælkehytte på græsplænen.

- Vi er meget forskellige, siger hun.

- Jeg tror ikke på alt. Jeg er nok meget konservativ, siger han.

Ungt pars landbrugsdrøm er gået op i flammer
Branden
Torsdag den 21. september nedbrændte to længer på Tøndingvej 7, hos Janis Winther Andersen og Morten Kærgaard Larsen.Det var de to hunde, der gøede familien vågen. Da de kiggede ud, var der fede flammer bag vinduer i stalden overfor.

Gården fungerer som kviehotel. Morten Kærgaard Larsen arbejder som fodermester ved siden af.

Den ene længe var fuld med halm, hvilket gjorde slukningen meget langvarig. Al halm skulle køres ud og slukkes ude. Slukningsarbejdet var færdigt fredag klokken 09.

Politiet lukkede efterforskningen torsdag. Uden sikker konstatering af brandårsagen. En teorie er, at branden er opstået omkring en halogenlampe i en sidebygning. I hvert fald tydede intet på påsat brand.

Morten Kærgaard Larsen og hans rådgiver er kaldt til afsluttende forhandling med forsikringsselskabet den 13. oktober. Så kan familien begynde at se frem og tænke i genopførelse.

De nedbrændte længer var fuldmurede med hvælvingslofter. Planen er at bygge billigere kvadratmeter i det nye, så der bliver flere kvadratmeter for pengene. Samtidig skal de nye bygninger flyttes over mod kalvestalden, så familien får udsigt ned over markerne fra stuehuset.

Tudedag og handling

Det har også været tydeligt i deres reaktion ovenpå branden, der brød ud torsdag morgen i sidste uge ved 04-tiden og blev endeligt slukket fredag formiddag.

- Jeg har haft et par tudedage. Det gik mere og mere op for mig, hvad der kunne være sket, hvis ikke hundene havde vækket os, siger Janis.

- Vi har brandalarmer, så det var nok aldrig gået helt galt, siger Morten.

Han har ligget søvnløs nogle nætter med bekymringer om erstatningen. Men det er han ved at få styr på.

- Det ser lysere ud nu. Jeg besluttede at hyre en rådgiver fra landbrugscentret som min bisidder, og de indledende forhandlinger med forsikringsselskabet har været fornuftige. Jeg var jo bange for, om vi stod meget langt fra hinanden, siger han.

To længer er brændt fuldstændig ned. Den ene er også allerede væltet, det var nødvendigt for at slukke branden. Den anden er delvist væltet og delvist et tydeligt minde om branden i form af forkullede og forvredne rester.

- Den første længe er sum-forsikret, så der får vi en fast sum. Den anden er forsikret til at blive genopført i samme stand, siger han.

I går fik de vand og varme

Fra bryggerset bryder lyde fra vaskemaskinen ind. Den lille familie fik reetableret strøm dagen efter branden, men vand og varme er først bragt i orden nu. Fordi det var for farligt at gå ind i det rum, hvor stuehusets forsyning skulle skilles fra de vand- og varmestrenge, der forsynede staldene.

- Jeg vasker på fuld tryk. Det er også derfor, vi ikke har fået vasket gulvene endnu, siger Janis.

Topper er blevet træt igen. Morten lægger ham i barnevognen. Den har de fået af ham, der kører maskinstation for dem. Den gamle er ødelagt af røg og sod, og de har ikke turdet købe noget endnu, før forsikringen er afklaret.

- Vi er lovet forhandling den 13. oktober. Derefter kan vi komme videre, siger Morten.

- Vores naboer har været fantastiske. De tog Topper hele dagen, og vi var der ovre både at spise frokost og aftensmad, siger Janis.

Mødtes i København

Tøndingvej var Mortens idé, da han for tre år siden havde fundet et godt tilbud på ejendommen, der er gået konkurs fire gange ved tidligere ejere. Han og Janis havde mødt hinanden i København. Han er fra Kærup, hun er fra Thyholm.

- Vi stod ved siden af hinanden i en bar. Morten sagde, han kom fra Sig. Jeg spurgte, om det var Sig ved Nordenskov. Så spurgte han, hvor jeg vidste det fra? Det gjorde jeg, fordi min bedste veninde er frisør i Nordenskov, og så viste det sig, at det er Mortens frisør, siger Janis.

Siden har de været sammen. Selvom Tøndingvej ved første syn virkede som for stor en mundfuld.

 

Fra uhygge til masser af hygge

- Det var mørkt. Jeg syntes, vi bare kørte og kørte ud ad en buldermørk vej, så her kunne man både bliver overfaldet og parteret, uden at nogen opdagede det, siger hun og fortsætter:

- Men vi var ikke engang flyttet ind endnu, før alle naboer havde været forbi og hilse på og invitere til tøndingspisning, som går på skift i hjemmene, hvor vi spiser til aften sammen den anden søndag hver måned. Vi holder sankthans sammen, og mejerigilde, og om lørdagen, som den første sne er faldet fredag, holder vi "sneen falder i Tønding".

Naboskabet er med andre ord upåklageligt, og naboen i nummer ni, hvor vejen ender blindt, stillede sig til sidst midt i sin gårdsplads, da han fredag og lørdag fik nok af biler fyldt med nysgerrige blikke, der i en lind strøm defilerede forbi de nedbrændte længer i nummer syv.

- Jeg hang mit kamera i flagstangen, så jeg kunne tælle, hvor mange, der kørte forbi og gloede, siger Janis.

Hun griner. I dag ser det hele meget lysere ud, så nu er irritationen blevet til et sjovt minde.