Ukendt donor gav stort bidrag: Handicappet mor får et bedre liv på hjul


Ukendt donor gav stort bidrag: Handicappet mor får et bedre liv på hjul

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jill har hele sit liv været handicappet. Hun har derfor ikke været i stand til for eksempel at deltage i et folkeligt motionsløb. Det har en helt ukendt dame bidraget til at ændre.

Horne: Hun kan ikke lade være med at være meget glad for andres hjælpsomhed. Hun er Jill Chanel Højland Tosti, 29 år, der er handicappet med sygdommen cerebral parese, der indebærer, at hun er lam i den ene side af kroppen. Hendes hede ønske i efteråret var en roadrunner, som netop handicappede kan bruge i forbindelse med motion. Men de 18.000 kroner kunne Jill, der bor i landsbyen Horne ved Varde, ikke rejse - kun cirka halvdelen. Jill er mor til Angelina på syv år, og hun bor med manden Nicolaj, der arbejder på et autolager. Den lille familie har netop købt hus i landsbyen efter at have boet til leje i Esbjerg-bydelen Kvaglund. Jill er på kontanthjælp.

En roadrunner er et meget letløbende løbehjul, som har komponenter fra landevejscykler - eller racercykler - som de også kaldes. Jill havde i sensommeren fået en roadrunner demonstreret hos en forhandler i Rødekro. Hun så den som vejen til et mere socialt liv samt en livsstilsændring. Hun er født og opvokset i Esbjerg, men for hende har det altid været umuligt at deltage i det store folkelige løb, Vestkystløbet.

I november slog Jill op på Facebook, at hun havde et brændende ønske om en roadrunner.

- Det var egentlig ikke for at få penge. Men det var da grænseoverskridende at slå et sådant opslag op, siger Jill Chanel Højland Tosti.

Det var da grænseoverskridende at slå et sådant opslag op.
Jill Chanel Højland Tosti om et Facebook-opslag i november
Roadrunneren koster 18.000 kroner. Det var for meget for Jill Chanel Højland Tostis økonomi. Foto: Morten Nielsen
Roadrunneren koster 18.000 kroner. Det var for meget for Jill Chanel Højland Tostis økonomi. Foto: Morten Nielsen

Anonym donation

Men man må sige, at opslaget virkede. Det blev delt i mange kroge af Facebook. Det var mest familie og venner, der gav et lille tilskud. Jill er forældreløs, så hun har ikke så meget tæt familie.

- Men der var en dame, der henvendte sig. Hun spurgte, hvor mange penge, der manglede til roadrunneren?

Med de penge, som Jill selv havde, så manglede der 5000 kroner. Damen sendte pengene til hende.

- Jeg ved ikke, hvem hun er, siger Jill, men hun fortalte, at hun havde solgt et hus og havde en del penge.

Det var en meget anonym Facebook-profil, der henvendte sig, det er muligt at damen havde oprettet den i anledning af donationen til Jill.

Men Jill er rigtig glad for, at hun før jul blev indehaver af roadrunneren og nu er gået i gang med træningen til Vestkystløbet anno 2019.

Jill Chanel Højland Tosti ses her på villavejen hjemme i Horne. Foto: Morten Nielsen
Jill Chanel Højland Tosti ses her på villavejen hjemme i Horne. Foto: Morten Nielsen

Ukendt donor gav stort bidrag: Handicappet mor får et bedre liv på hjul

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce