Uenighed i Vardes byråd: Skal offentligheden vide, hvad politikerne bliver orienteret om?

Niels Christiansen fortæller, at det bliver på junimødet i Udvalget for Plan og Teknik, at han vil foreslå at få åbnet punktet for gensidig orientering. Foto: André Thorup

Uenighed i Vardes byråd: Skal offentligheden vide, hvad politikerne bliver orienteret om?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikerne har vidt forskellige holdninger til, om det skal være åbent, hvad politikerne får at vide og drøfter under gensidig orientering. Et udvalg holder punktet åbent, et andet lukker det, og en gruppeformand kæmper for at få punktet åbnet i et tredje udvalg.

Varde: Der står sjældent meget tekst under "gensidig orientering" på de politiske udvalgs referater, men det kan være værdifuld information for offentligheden. Det var for eksempel under "gensidig orientering", at forvaltningen fortalte politikerne, at Guldborgsund Kommune og Varde skal mødes i retten for at afgøre, hvem der skal betale udgifter til en hjemløs for 16 millioner kroner, og på den måde fik JydskeVestkysten også historien.

På den anden side vil politikerne og forvaltningen også gerne kunne fortælle hinanden om forskellige sager uden snagende blikke.

Den seneste tid har vist, at politikerne har forskellige holdninger til, hvad der vægter højest.

Det er for at have et rum, hvor man kan vende og dreje tingene lidt.
Connie Høj (V) om, hvorfor "gensidig orientering" skal være et lukket punkt.

Åbent eller lukket

Det er frivilligt for politikerne, om punktet for "gensidig orientering" skal være åbent eller lukket. Forskellen er, om offentligheden i punktform kan læse, hvad der er blevet orienteret om, når de bagefter finder referatet på kommunens hjemmeside.

På junimødet i Udvalget for Plan og Teknik vil Niels Christiansen (K) foreslå, at udvalget åbner punktet, der i dag er lukket.

- Hvis det er et lukket forum, så kan der altid starte spekulationer, har han tidligere sagt til JydskeVestkysten.

To forskellige beslutninger

I alle andre udvalg har punktet i årevis været åbent. For en måneds tid siden blev politikerne i to udvalg spurgt, om det stadig skulle være sådan. Udvalget for Social og Sundhed valgte at holde punktet åbent.

- Jeg synes, det er vigtigt med den her gennemsigtighed, siger udvalgsformand Tina Agergaard Hansen (DF).

Helt modsat blev konklusionen i Udvalget for Arbejdsmarked og Integration, der fremover lader punktet være lukket.

- Fordelen, når det er lukket, er, at du kan notere noget ned, så vi kan se, hvad vi har snakket om, siger udvalgsformand Connie Høj (V).

Hvis punktet er åbent, så vil ting, der ikke skal komme offentligheden til kendskab, slet ikke blive skrevet ned, mener hun. Hun mener ikke, der er grund til nervøsitet over, om offentligheden får mindre at vide.

Uenighed i Vardes byråd: Skal offentligheden vide, hvad politikerne bliver orienteret om?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce