Uanset valgresultat: Socialdemokratiet baner vejen for vejudvidelsen til Varde

I adskillige år har der været lagt et stort lokalt pres på at få udvidet hovedvej 11 mellem Korskro og Varde. To lokale folketingsmedlemmer, Anders Kronborg (S) fra Esbjerg og Claus Christensen (V) fra Varde, besøgte for et par år siden Hjortshøj Party Service, som ligger ved hovedvejen. Lone Hjortshøj og borgmester Erik Buhl (V) ses til højre i billedet. Arkivfoto: Henrik Reintoft

Uanset valgresultat: Socialdemokratiet baner vejen for vejudvidelsen til Varde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Socialdemokratiet bakker op om, at der sættes 400 millioner kroner af til en udvidelse af hovedvejen mellem Korskro og Varde.

Varde/Esbjerg: Senest om tre måneder skal der være afholdt folketingsvalg. Men selv hvis blå blok mister flertallet og regeringsmagten, så vil Socialdemokratiet bakke op om store dele af Regeringens og Dansk Folkepartis trafikplan, som blev fremlagt onsdag. Det er en samlet plan for 112 milliarder kroner i investering i både vejnet og jernbaner til 2030.

En investeringsplan, hvor der er sat 400 millioner kroner af til en udvidelse af hovedvej 11 fra Varde til Korskro i 2024.

- Det er en opgradering, som, vi mener, er på sin plads. Der er rigtig meget på spil. Det handler om erhvervsudvikling og bosætning, siger folketingsmedlem Troels Ravn (S), der i efteråret sammen med Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg besøgte Varde for at høre om problematikken.

Som fodbolddommer oplever han selv på sin egen krop, hvor trafikeret hovedvej 11 er om især lørdagen. Der er bilkøer, lige så langt øjet rækker. Og det er næsten umuligt for de lokale at komme ud på vejen. En trafik, som øges i takt med de langt flere turister.

- Så prioriteringen af udvidelsen bakker vi op om, siger Troels Ravn.

Udvidelse af vejen
En udvidelse af hovedvej 11 behøver ikke nødvendigvis at betyde, at vejen gøres bredere med eksempelvis en vejbane til en 2+1 vej. En mulighed er også at bygge en helt ny vej. Vejdirektoratet skal belyse mulighederne via en miljøkonsekvensrapport. Det vil ske i et tæt samarbejde med Esbjerg og Varde kommuner.

Flere penge til vejene

Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen har forhandlet investeringsplanen på plads sammen med Dansk Folkeparti.

- Vi har i lang tid været i dialog med Venstre i Varde Kommune om vejudvidelse, der beriger os alle, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Og han håber, at den fremlagte trafikplan til 112 milliarder kroner bliver en væsentlig del af det kommende folketingsvalg.

For den nye trafikplan gør op med tidligere tiders prioritering. Ifølge ham er der i mange år brugt 90 procent på jernbanerne. Men i den nye trafikplan er der sat 61 milliarder af til vejene og 51 milliarder af til jernbanerne.

En rigtig god dag

Den lokale folketingskandidat Claus Christensen (V) har selv i flere år slået på tromme for en udvidelse af hovedvej 11. Og han glæder sig naturligvis over, at der nu er sat penge af.

- Nu tror jeg, at det bliver til noget. Det er en rigtig god dag for området, siger Claus Christensen, der dog gerne havde set, at udvidelsen af hovedvejen var sket lidt hurtigere end i 2024.

Han hilser med vestjyske øje mere end velkommen, at der sættes flere penge af til nye veje og vejudvidelser på bekostning af mere jernbane.

- Hvor afstandene er store, er vi nødt til at have et bedre vejnet, mens det i storbyerne giver god mening med mere kollektiv trafik, siger Claus Christensen.

Uanset valgresultat: Socialdemokratiet baner vejen for vejudvidelsen til Varde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce