Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tysk varehuskæde rykker ind i Blåvand og bygger stort

Det er her på hjørnet og på vej ind i Blåvand, at den tyske varehuskæde Kaufhaus Martin Stolz bygger nyt. Foto: Henrik Reintoft

Tysk varehuskæde rykker ind i Blåvand og bygger stort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kaufhaus Martin Stolz bygger et 3.000 kvadratmeter stort varehus i Blåvand. Kvickly Varde bygger ny Fakta-butik ved siden af.

Blåvand: Når turisterne i fremtiden kører ind i Blåvand, vil de som noget af det første blive mødt en ny varehuskæde i Danmark. Det er tyske Kaufhaus Martin Stolz, der har købt hjørnegrunden ved Blåvandvej og Hvidbjerg Strandvej af søstrene Nanna Sørup og Grethe Nielsen. De her derved droppet planerne om en autocamperplads. I stedet bygger Kaufhaus Martin Stolz i år et varehus på 3.000 kvadratmeter.

Det er direktør Finn Erik Kristiansen fra ProVarde, som har ageret fødselshjælper. Han fortæller, at ejeren Martin Stolz er gode venner med Niels Sterndorff, der tidligere var direktør i Fleggaard. Han foreslog, at kæden, hvis varehuse hedder Stolz-Das Kaufhaus im Norden, rykkede over grænsen. Og så er valget af Blåvand meget nærliggende, da den som landets største kystdestination er elsket af de tyske turister.

Finn Erik Kristiansen har besøgt kædens hovedkontor i Burg og fået afstemt ønskerne.

- Og så er det faldet i hak, siger Finn Erik Kristiansen.

Kaufhaus Martin Stolz er kendt for at tilpasse sig de områder, hvor de har butik, ligesom varehusene er oplevelsesorienterede og har en lang række aktiviteter for især børn.

Synergieffekt

Lige ved siden af varehuset på Blåvandvej går maskinerne og håndværkerne også i gang. Det er Kvickly Varde, som bygger en Fakta-butik, hvor der tidligere lå en Dagli' Brugsen. Direktør Michael Thygesen forventer, at de åbner Fakta-butikken i foråret 2019. Kvickly Varde købte for år tilbage Dagli' Brugsen i Blåvand, som dog ikke kunne løbe rundt, hvorfor butikken lukkede.

- Der er sket meget, siden vi lukkede i Blåvand. Nu prøver vi igen med et nyt projekt, hvor der er fokus på pris, siger Michael Thygesen.

Han forventer helt sikkert også en synergieffekt ved at ligge lige ved siden af det nye tyske varehus, som ikke sælger fødevarer. Men det er ikke afgørende, da Kvickly Varde gerne ville have været i gang med en ny Fakta-butik i Blåvand langt tidligere. Men Kvickly Varde har været ved at drukne i foretagsomhed og nye projekter.

- Vi tror på det her. Der er ikke en discountbutik i Blåvand. Det er det, der mangler, siger Michael Thygesen.

Tysk varehuskæde rykker ind i Blåvand og bygger stort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.