Trods hovedkulds start har nyt rengøringsfirma styr på tingene fra dag ét

Tom Arnskov er ikke i tvivl om, at Forenede Service finder de medarbejdere, der er brug for. Arkivfoto: Martin Ravn

Trods hovedkulds start har nyt rengøringsfirma styr på tingene fra dag ét

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forenede Service er i gang med rengøringen i Varde Kommune, og ifølge driftsdirektør går det godt. Kun halvdelen af én enhed manglede tirsdag formiddag.

Varde Kommune: I dag skulle Forenede Service gøre rent på cirka 45 enheder i Varde Kommune, selvom det er så sent som i fredags, at firmaet blev hyret af Varde Kommune. Kun en halv enhed var tirsdag formiddag endnu ikke gjort rent, fortæller driftsdirektør Tom Arnskov.

- Hvis en enhed består af fire bygninger, så er det to bygninger, der ikke er gjort rent. Resten er gjort rent. Det, synes vi faktisk, er noget af en præstation, siger han.

Tom Arnskov fortæller, at rengøringen er udført med en blanding af tidligere KN-ansatte, nogle nye medarbejdere, der blev fundet ved ansættelsessamtalerne mandag, og så nogle ansatte, der normalt gør rent i Esbjerg. Forenede Service bruger ikke underleverandører og vikarer, så også fremover vil medarbejdere i Esbjerg måske træde til, hvis en medarbejder i Varde er syg.

Rengøring
Fredag den 1. februar fortalte en, der gjorde rent for KN Rengøring, til kommunen, at han hverken havde opholdstilladelse eller fik løn. Det førte til en kontrolaktion tirsdag den 5. februar.

Torsdag blev KN Rengøring opsagt, fordi Varde Kommune mener, at der var problemer med opholdstilladelser, ansættelseskontrakter og sprogkundskaber hos nogle af KN Rengørings ansatte. Sideløbende kører en politisag, hvor to serbere er sigtet for at arbejde ulovligt i Danmark.

Forenede Service blev hyret til at varetage rengøringen resten af året fredag. Noget rengøring begynder tirsdag - resten på mandag.

Cirka 45 fik kontrakt

Tom Arnskov fortæller, at cirka 130 var til ansættelsessamtale mandag. De blev screenet, og cirka 45 af dem skulle tirsdag aflevere papirer som eksempelvis pas, opholdstilladelse, tidligere lønsedler og straffeattest. Det foregik også på rådhuset. Hvis der ingen problemer var, så blev de ansat. De havde alle fået en sms med besked om, hvilke papirer de skulle dukke op med.

De øvrige, der var til samtaler mandag, er stadig i spil, men de skal vise deres papirer og til en samtale mere senere på ugen, før Forenede Service kan endeligt vurdere, om de vil ansætte dem. Der skal bruges cirka 70 for at kunne gøre rent på de 90-100 enheder i Varde Kommune.

- Gårsdagen har vist, at der ikke er noget problem i at rekruttere, siger Tom Arnskov.

Kun lidt dyrere

KN Rengøring skulle have haft 26,4 millioner kroner for at gøre rent på næsten alle Varde Kommunes matrikler i år. Men nu bliver udgiften lidt større.

- Det er klart, at der er lidt ekstraomkostninger, men samlet set vurderer jeg, at der kun bliver tale om en lille overskridelse, skriver kommunaldirektør Mogens Pedersen i en mail.

Trods hovedkulds start har nyt rengøringsfirma styr på tingene fra dag ét

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce