Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tilflytterne er oftere på kontanthjælp og dagpenge end fraflytterne - men måske er det ikke så skidt

I Ansagers skoledistrikt, der også tæller Skovlund, er næsten hver femte tilflytter omfattet af Loven om Aktiv Beskæftigelsesindsats, altså borgere som kommunen gerne vil have ud på arbejdsmarkedet. Det gælder til gengæld for under hver 10., der flytter fra Ansager, som er vist på billedet her. Arkivfoto: John Randeris

Tilflytterne er oftere på kontanthjælp og dagpenge end fraflytterne - men måske er det ikke så skidt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når en person flytter til Varde Kommune, så er der en større sandsynlighed for, at det er en person på offentlige ydelser, end når en person flytter fra kommunen. Varde Kommunes direktion har nu bedt om en mere grundig analyse.

Varde Kommune: Mellem september 2016 og august 2017 flyttede 267 borgere, der var på offentlige ydelser, til Varde, mens kun 184 borgere på offentlige ydelser flyttede væk. Der flyttede altså flere på offentlige ydelser til kommunen, end der flyttede væk. Det er, selvom der i den periode var en større fraflytning end tilflytning generelt.

Det viser en analyse, som Norddjurs Kommune har lavet.

Udviklingen er ikke nødvendigvis udtryk for et problem:

- Overordnet set er det en negativ udvikling, men vi skriger også på arbejdskraft, siger kommunaldirektør Mogens Pedersen.

Han peger på, at en anden analyse viser, at Varde Kommune er god til at få folk på offentlig forsørgelse i arbejde. Det kan være, at det er nogle af tilflytterne, som kommunen får i arbejde. Modsat vil han være ked af, hvis der bag tallene ligger, at Varde Kommune modtager mange af de familier, der flytter, fordi de for eksempel er havnet i en mulig tvangsfjernelsessag i deres gamle kommune.

- Vi vil gerne have, at folk flytter til kommunen af kærlighed og ikke på flugt fra noget.

Analysen
Analysen er lavet af Norddjurs Kommune, der har sammenlignet sine egne tal med tallene for Varde, Viborg og Skive kommuner.Der er kun kigget på borgere i den arbejdsdygtige alder, altså mellem 18 og 66 år.

Der er kigget på borgere, der er omfattet af Loven om Aktiv Beskæftigelsesindsats. Næsten alle af disse er på forskellige offentlige ydelser. De fleste af tilflytterne får kontanthjælp, uddannelseshjælp eller dagpenge.

Tilflytterne på offentlige ydelser bosætter sig især i Varde, Ølgods skoledistrikt og Ansagers skoledistrikt, viser analysen. I Varde er det især i Sct. Jacobis skoledistrikt.

Grundigere analyse

For at blive klogere på det har Varde Kommunes direktion bedt om en grundigere analyse. Den analyse skal også se på, om der er forskelle på mønstre i til- og fraflytning, når det gælder familier med en børnesag i kommunen, og når det gælder personer med tilknytning til psykiatrien.

Først når den analyse er klar, vil embedsmændene vurdere, om de skal gøre noget på baggrund af tallene.

- Vi vil godt et spadestik dybere, men det er også begrænset, hvad vi kan gøre, for folk må gerne bo, hvor de vil, siger Mogens Pedersen.

Den nye analyse skal også se på en længere årrække i stedet for kun ét år.

Generel udvikling

Analysen fra Norddjurs Kommune viser nogenlunde samme udvikling i fire jyske kommuner.

Derudover har udviklingskonsulent Christine Gärtner kigget på udviklingen i Ringkøbing-Skjern og Tønder kommuner, og her er billedet også det samme.

Tilflytterne er oftere på kontanthjælp og dagpenge end fraflytterne - men måske er det ikke så skidt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.