Tidligere narkomaner skal kunne få deres metadon i Varde

Marianne Petersen har været misbruger i 30 år. Hun er nu på metadon. Hun er kommet under misbrugscentret i Esbjerg - og det er hun træt af. Foto: Chresten Bergh

Tidligere narkomaner skal kunne få deres metadon i Varde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eksnarkomaner har siden efteråret skullet til Esbjerg for at få metadon og anden medicin, der skal hjælpe dem ud af et misbrug. Det er uholdbart, mener socialdirektør.

Varde Kommune: Tidligere narkomaner kan ikke længere få metadon og anden medicin på apoteket. I stedet skal de hver uge til Center for Misbrug i Esbjerg.

- Det er simpelthen ikke ordentligt over for de borgere, siger Claus Fjeldgaard, direktør for social og sundhed.

Der er især to problemer. For det første kommer der nu mange nuværende og tidligere narkomaner på Center for Misbrug, og det er der en række borgere, der ikke er trygge ved. De vil gerne komme et sted, hvor de ikke møder andre misbrugere. For det andet er der især i dele af Varde Kommune langt til Esbjerg. Hvis den tidligere misbruger er i job og uddannelse, så er det svært at finde tiden til et ugentligt besøg i Esbjerg.

Center for Misbrug
Center for Misbrug i Esbjerg varetager misbrugsbehandling for borgere i Esbjerg, Fanø, Varde og Vejen Kommuner.Da nogle borgere ikke har ønsket at få deres behandling i Esbjerg, så har Varde Kommune henvist nogle af misbrugerne til behandling i Ringkøbing-Skjern Kommune og Billund Kommune.

Påbuddet har givet voldsomme problemer for Center for Misbrug i Esbjerg. Esbjerg Kommune måtte i december sætte vagter ind på misbrugscentret.
Socialchef Gitte Eskesen og Claus Fjeldgaard, direktør for social og sundhed, mener, at der skal findes en lokal løsning, så Varde Kommunes misbrugere slipper for at skulle til Esbjerg hver uge. Foto: Chresten Bergh
Socialchef Gitte Eskesen og Claus Fjeldgaard, direktør for social og sundhed, mener, at der skal findes en lokal løsning, så Varde Kommunes misbrugere slipper for at skulle til Esbjerg hver uge. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

Begyndte med påbud

Problemet begyndte 23. oktober, da Center for Misbrug fik et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Kernen i påbuddet er tre punkter. Misbrugerne skal have adgang til en læge. Receptfornyelser skal ske ved personlig kontakt. Og centret skal gøre mere for at nedtrappe metadon- og medicinforbruget. Det gælder særligt benzodiasepiner, der er en stærkt vanedannede medicin, der bruges mod angst og søvnproblemer.

Dermed skal mange af Varde Kommunes misbrugere til Esbjerg hver uge. I begyndelsen af et afvænningsforløb kan det være tre gange om ugen, fortæller socialchef Gitte Eskesen.

Gitte Eskesen fortæller, at hun mener, at målet med påbuddet er godt. Det er godt, at misbrugerne oftere møder en læge, og det er godt, at det bliver gjort mere for at få dem trappet ud af metadon og anden medicin. Problemet er, at påbuddet betød, at ændringerne skulle ske så hurtigt, at det ikke blev gjort hensigtsmæssigt.

Vil have en lokal løsning

Gitte Eskesen og Claus Fjeldgaard skal til møde på Center for Misbrug på tirsdag, den 16. januar. Her er målet at finde en lokal løsning, så misbrugere kan få hjælp i Varde Kommune.

Det kan være ved, at Center for Misbrug kører rundt med en bus, men det kan også være, at Varde Kommune skal finde nogle lokaler, der kan bruges til formålet.

Tidligere narkomaner skal kunne få deres metadon i Varde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce