Tiden er løbet fra fællesantennen: Se 67 meter høj mast blive nedlagt

Tiden er løbet fra fællesantennen: Se 67 meter høj mast blive nedlagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I det seneste halve år stod masten uden nogen som helst funktion. Derfor går de 4,5 ton galvaniseret jern nu til genbrug.

Ansager: Et stykke tv-historie er slut i Ansager. Den 67 meter høje fællesantennemast ved Ansager Dyrehospital blev mandag taget ned. Nedtagtningen var i sig selv en lille attraktion. Antennen har stået i Ansager siden 1974.

Det er, fordi tiden er løbet fra fællesantennen, at den nu er fjernet. I de seneste syv til otte år er samtlige tv-signaler kommet gennem ledninger. For cirka et halvt år siden blev de sidste radioantenner på masten taget ud af drift.

Det var Ansager Dyrehospital, som i 1974 lod masten opstille på parkeringpladsen. Men her er der glæde over, at den nu er væk igen. Det gav nemlig mange fugleklatter at have den høje mast på grunden.

Tredje mast
 Fællesantennes historie i Ansager går længere tilbage end 1974.Masten er den tredje fællesantenne.

Den første stod ved hotellet.

Senere blev der stillet én op ved Kølbanken.

I 1974 kom netop nedtagne ved dyrehospitalet.
Finn Antonsen er vant til at arbejde med højspændingsmaster. Foto: Morten Nielsen
Finn Antonsen er vant til at arbejde med højspændingsmaster. Foto: Morten Nielsen

Ingen vemod

Formanden for Ansager Fællesantenne, Bent Kristensen, ser også uden vemod på, at masten nu forsvinder. For selv om konkurrencen er blevet hårdere, når det kommer til forsyning af tv og data, så lever antenneforeningen i bedste velgående.

- Der er 450 husstande, som får tv og internet fra antenneforeningen, siger Bent Kristennsen, som mener, at det antal brugere betyder, at det er en levedygtig forening, som nu har mistet sit vartegn, nemlig masten.

Konkurrencen betyder, at antallet af husstande i antenneforeningen er svagt skrumpende, men i det store hele har det været muligt at fastholde et meget tilfresstillende stort antal brugere i foreningen.

- Vi kan snart tilbyde internet med endnu større hastighed, siger Bent Kristensen, som har været med i bestyrelsen siden 2008.

Her er det endeligt slut. Den 67 meter høje mast er nedlagt. Foto: Morten Nielsen
Her er det endeligt slut. Den 67 meter høje mast er nedlagt. Foto: Morten Nielsen

Arbejde blev fulgt

Arbejdet med at lægge masten ned blev blandt andet fulgt af Ansagers dagplejere.

- Vi plejer at tage ud, når der sker noget, siger dagplejer Susanne Elbæk.

Det blev sat en krog i masten, som blev holdt af en kran, inden Børge Jensen skar masten over forneden med en skærebrænder. Boltene lod sig ikke løsne.

Den 4,5 ton tunge mast er fremstillet af galvaniseret jern, som nu genbruges.

Det kommer til at koste antenneforneningen cirka 30.000 kroner at få fjernet masten. Heri er skrotværdien modregnet.

Masten blev delvist skåret i småstykker, inden den blev lagt ned. Foto: Morten Nielsen
Masten blev delvist skåret i småstykker, inden den blev lagt ned. Foto: Morten Nielsen
Hakon Schmidt kørte kranen, som holdt den 4,5 ton tunge mast, efter den var skåret over. Foto: Morten Nielsen
Hakon Schmidt kørte kranen, som holdt den 4,5 ton tunge mast, efter den var skåret over. Foto: Morten Nielsen
Susanne Elbæk var én af de dagplerere, der tilbragte formiddagen med at se masten forsvinde. Foto: Morten Nielsen
Susanne Elbæk var én af de dagplerere, der tilbragte formiddagen med at se masten forsvinde. Foto: Morten Nielsen
Finn Antonsen her er vant til at arbejde i højderne i højspændingsmaster. Foto: Morten Nielsen

Annonce
Annonce
Annonce