Succes avler succes på speedwaybanen

Karl Barslund er formand for bestyrelsen for Region Varde Elitesport. Foto: Karina Øhlenschlæger

Succes avler succes på speedwaybanen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selvom det går godt, så hviler de ikke på laurbærrene i Region Varde Elitesport, som på fem år har fået succes både på og uden for banen.

Outrup: Erhvervsteltet er blevet større, for flere vil gerne være sponsor, og nye frivillige finder også lettere vej til Varde Motor Arena i Outrup.

- Sponsorerne har været lidt nemmere at få fat på. Folk har fået øjnene op for, at det går godt, og at vi har styr på det, siger Karl Barslund, der er formand for Region Varde Elitesport.

Faktisk går der så godt med erhvervslivets opbakning, at erhvervsteltet, hvor sponsorere mødes til spisning inden løbene, i år har fået vokseværk, så der nu er plads til 400 mennesker.

Den udvikling er sket gradvis især de seneste fem år, hvor de sportslige resultater også har været i toppen med en plads blandt de fire bedste hold i finalen hvert år siden 2014, et danmarksmesterskab i 2016 og sidste år blev det til sølv.

OSC og RVE
DMU (Danmarks Motor Union) indførte et nyt tiltag "Styrket økonomi - bedre speedway", der betød, at samtlige superligahold i speedway skulle drives professionelt. 2014 var det første år, der blev kørt efter det.I Outrup delte de det op i foreningen Outrup Speedway Club (OSC) for børn og unge amatører, mens ligaholdet hedder Region Varde Elitesport (RVE).

De har en fælles hjemmeside outrup-speedway.dk og fælles facebookside.
Her er udsigtet fra Skyloungen, som alle  - firmaer som private - kan købe sig adgang til. Bænkene er fra Produktionsskolen i Varde. De fik ordren, efter de renoverede de gamle bænke, da klubben fik 5000 kroner til det fra Outrup Fonden. Foto: Karina Øhlenschlæger
Her er udsigtet fra Skyloungen, som alle - firmaer som private - kan købe sig adgang til. Bænkene er fra Produktionsskolen i Varde. De fik ordren, efter de renoverede de gamle bænke, da klubben fik 5000 kroner til det fra Outrup Fonden. Foto: Karina Øhlenschlæger

Ånden

For at afvikle et speedwayløb, er der brug for mange frivillige.

- I år har vi udleveret T-shirts til vores frivillige, det var over 100 T-shirts, fortæller Karl Barslund.

Den ens beklædning er også med til at vise, at man er en del af holdet.

- Der er et sammenhold, og det er hyggeligt. Vi har en klubånd, der går lige fra hjælper til kørere, siger Karl Barslund.

Klubben har også oplevet, at de får henvendelser fra folk, der gerne vil være frivillige. Det er kærkomment, når der er brug for alle lige fra rengøring til kiosksalg og banefolk.

- Nogle har været med i gamle dage, har holdt en pause og er kommet igen, siger formanden og tilføjer, at klubben altid kan bruge frivillige.

Det er kiosken her, der ønskes udskiftet, når der er mulighed for det. Foto: Karina Øhlenschlæger
Det er kiosken her, der ønskes udskiftet, når der er mulighed for det. Foto: Karina Øhlenschlæger

Vokseværk i publikum

På tribunerne er der også vokseværk.

- Før begyndte vi en sæson med 600, 700 eller 800 tilskuere, og endte på 1400, nu begynder vi med 1500-1600 tilskuere. Det betyder utroligt meget både for stemningen og økonomien, siger Barslund.

I år er der sat nye bænke op på langsiden efter andet sving, og på ønskelisten er ændringer ved indgangen, der ligger tæt ved tredje sving.

- Vi vil gerne have bedre faciliteter her. En bedre kiosk og toiletter, siger Karl Barslund, som tror på, at det også vil gøre området omkring tredje og fjerde sving mere attraktivt for publikum.

Nye bænke på langsiden. Jernet strammer fra dengang, de gamle bænke blev revet ned i Arnbjerg. Foto: Karina Øhlenschlæger
Nye bænke på langsiden. Jernet strammer fra dengang, de gamle bænke blev revet ned i Arnbjerg. Foto: Karina Øhlenschlæger

Succes avler succes på speedwaybanen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce