Stod til at blive ruineret: Svineavler lytter og trækker ansøgning om gyllebeholder tilbage

Ægteparret Lola og Henning Mortensen er duperet over Erik Winther Andersen, der lytter til deres og flere naboers bekymringer. De er lettede over ikke at skulle se på en gyllebeholder, som, de frygtede, blev deres ruin. Foto: Henrik Reintoft

Stod til at blive ruineret: Svineavler lytter og trækker ansøgning om gyllebeholder tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ægteparret Lola og Henning Andersen er duperet over svineavler Erik Winther Andersen, som ønskede at bygge en gyllebeholder lige overfor deres hus. Efter møde trak han ansøgningen tilbage.

Horne/Tistrup: Fra mismod og fortvivlelse er der nu atter glæde hos ægteparret Lola og Henning Andersen. Som vi skrev om søndag, så frygtede ægteparret med rette, at deres hus ville blive værdiløst, hvis svineavler Erik Winther Andersen som ansøgt fik tilladelse til at opføre en gyllebeholder på Hornelund.

Den skulle ligge kun 89 meter fra deres stuehus på den modsatte side af vejen, hvorfor der i fremtiden ville være udsigt til gyllebeholderen. Det ville ifølge ejendomsmægler Kim Damsgaard fra Nybolig Erhverv i Esbjerg gøre deres hus usælgeligt.

Erik har i den grad duperet os alle over sin samarbejdsvilje. Det ender med en solstrålehistorie. Det kan næsten ikke blive bedre.
Henning Mortensen, Hornelund
Gyllebeholder i det åbne land
Baggrunden for, at Erik Winther Andersen ønsker at bygge en gyllebeholder i det åbne land og ikke på gården, skyldes, at han skal til at levere gylle til biogasanlægget Nature Energy Korskro.Når gyllen er afgasset, køres den tilbage. Derfor giver det langt mere mening at bygge en gyllebeholder i det åbne land tæt på markerne. Det vil i gyllesæsonen give langt mindre kørsel på landevejene. En anden gevinst er også, at afgasset gylle ikke lugter nær så meget.
Det var her på Hornelund, at svineavler Erik Winther Andersen ønskede at bygge en gyllebeholder med plads til 4.700 kubikmeter. Han trækker nu sin ansøgning tilbage. Kort: Varde Kommune
Det var her på Hornelund, at svineavler Erik Winther Andersen ønskede at bygge en gyllebeholder med plads til 4.700 kubikmeter. Han trækker nu sin ansøgning tilbage. Kort: Varde Kommune

Møde

Men efter et møde hos Lola og Henning Mortensen med deltagelse af flere naboer, Erik Winther Andersen, hans søn og folk fra Varde Kommune, har sagen taget en uventet drejning. Erik Winther Andersen bekræfter over for JydskeVestkysten, at han trækker sin ansøgning tilbage.

- Ja, og nu kigger vi på en ny placering. Naboerne var meget konstruktive, men vi gav os måske for meget, siger Erik Winther Andersen, der naturligvis står ved sit ord om at trække ansøgningen tilbage.

Med "gav sig for meget" henviser han til vanskelighederne ved at finde en ny placering i det åbne land ved Hornelund og på den modsatte side af vejen.

Ikke over cykelsti

Henning Mortensen glæder sig over, at der nu findes en ny placering til gyllebeholderen.

- Erik har i den grad duperet os alle over sin samarbejdsvilje. Det er helt fantastisk. Der har slet ikke været noget piveri, siger Henning Mortensen.

Han glæder sig også på vegne af de mange, der bruger cykelstien mellem Horne og Tistrup. For ved at der findes en placering nord for Hornelund, så skal lastbiler og traktorer ikke over cykelstien.

- Det ender med en solstrålehistorie. Det kan næsten ikke blive bedre, siger Henning Mortensen.

Stod til at blive ruineret: Svineavler lytter og trækker ansøgning om gyllebeholder tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce