Socialdemokratiet vil lade konsulenter gennemgå kommunens økonomi

Sandie Eis Ravn (S) fortæller, at forslaget om at få økonomien endevendt af eksterne eksperter er inspireret af et lignende forsøg i Ringkøbing-Skjern Kommune. Arkivfoto: André Thorup

Socialdemokratiet vil lade konsulenter gennemgå kommunens økonomi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Socialdemokratiet foreslår at lade eksterne konsulenter lave et stort katalog med besparelser, som politikerne kan plukke af. DF og R afviser, mens borgmesteren er betænkelig.

Varde Kommune: Der skal findes besparelser på både administration og en række andre ting, men der er behov for hjælp. Sådan er Socialdemokratiets holdning.

JydskeVestkysten har ikke kunnet få fat i gruppeformand Søren Laulund (S), men byrådsmedlem Sandie Eis Ravn (S) fortæller, at partiet ønsker at lade eksterne konsulenter gennemgå hele kommunens økonomi og finde besparelsesforslag for måske 200-300 millioner kroner. Derefter skal politikerne tage grundigt fat og finde så mange besparelser, at der derefter er ro på området, så kommunens ansatte slipper for årlige sparerunder.

Debatten om et stort forbrug af penge på eksterne konsulenter har ikke afskrækket.

- Det er vi åbne for, for vi har behov for, at Varde Kommunes økonomi bliver endevendt, siger Sandie Eis Ravn.

Et budget i sparetider
Den 13. og 14. september skal byrådspolitikerne forhandle om et budget for 2019 samt de overordnede økonomiske linjer for 2020-2022.

Det bliver et stramt budget, hvor politikerne skal finde besparelser for 25 millioner kroner om året.

Frem til den 13. september vil JydskeVestkysten skrive om partiernes forslag, ligesom du vil kunne få en analyse af, hvilke muligheder politikerne har for at løse opgaven.

Tidligere artikler i serien:

29. august: LA: Drop udlandsture de næste to år.

30. august: Derfor forsvandt 100 millioner på en sommer.

Kritik fra R og DF

Både Tina Agergaard Hansen (DF) og Holger Grumme (R) afviser forslaget.

- Vi ved godt, hvor skoen trykker, når vi får lavet de undersøgelser, siger Holger Grumme og peger på et par andre rapporter, hvor han mener, at udbyttet var tyndt.

- Jeg har ikke lyst til at tilkøbe konsulenter til at udregne, hvor vi kan finde besparelser, for jeg synes, vi skal være opmærksomme på, hvad vi bruger af penge på de her konsulenter, siger Tina Agergaard Hansen.

Erik Buhl er også betænkelig ved, om man skal bruge penge på konsulenter i en sparetid, men han vil dog ikke afvise det.

Brug for øjne udefra

Sandie Eis Ravn forstår godt argumentet om, at det er dyrt at tilkøbe konsulenter.

- Det kan de egentlig godt have ret i, men jeg synes også, det kunne være interessant at se, hvor de så vil pege på, at de vil finde de her penge henne, siger Sandie Eis Ravn, der mener, at hun kun har set forslag til besparelser - ud over det i direktionens sparekatalog - fra Liberal Alliance.

- Kunne vi undgå konsulenterne, så kunne det være rigtig glædeligt. Så kunne vi spare de penge, men så kan det undre, at vi ikke har fundet de her midler selv endnu.

Socialdemokratiet vil lade konsulenter gennemgå kommunens økonomi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce