Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Socialdemokraterne vil have undersøgt virkningen af genopretningsprojekt til 170. mio.

Socialdemokraternes miljøordfører Christian Rabjerg Madsen (th.) ses her sammen med landmand Ole Andresen. Begge savner en evaluering af Operation Engsnarre, hvorfor Christian Rabjerg Madsen nu afkræver miljøministeren et svar. Foto: Henrik Reintoft

Socialdemokraterne vil have undersøgt virkningen af genopretningsprojekt til 170. mio.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Socialdemokraternes miljøordfører Christian Rabjerg Madsen afkræver miljøminister Esben Lunde Larsen (V) svar om Operation Engsnarre, som ikke har været overvåget i 11 år.

Varde/Esbjerg: En ting er at bruge en bunke penge. Noget andet er at vide, om skatteydernes penge er givet godt ud til naturgenopretning. Det spørgsmål stiller socialdemokraternes miljøordfører Christian Rabjerg Madsen i sagen om Operation Engsnarre, der med en samlet pris på godt 170 millioner kroner er landets næstdyreste genopretningsprojekt. Et projekt som sejler i uvidenhed.

Miljøminister Esben Lunden Larsen (V) har tidligere ikke ønsket at svare på spørgsmål fra JydskeVestkysten om Operation Engsnarre, som omfatter 2.488 hektar enge ud Varde Ådal og Ho Bugt. Projektet blev sat i værk i 1997 og har ikke været overvåget siden 2006.

- Det er ministerens ansvar. Du kan ikke bruge skatteydernes penge uden at spørge, hvad du har fået for penge, siger en hovedrystende Christian Rabjerg Madsen.

Han vil derfor bruge sin ret til at stille ministeren et udvalgsspørgsmål, som skal besvares inden for fire uge. Han vil blandt andet vide, hvorfor der ikke er lavet en evaluering af Operation Engsnarre. Om ministeren vil iværksætte en undersøgelse. Og hvem har ansvaret for, at der ikke blev fulgt op på projektet.

DN: Fredning har ikke nogen gang på jorden - køb jorden i stedet

Fiasko

Christian Rabjerg Madsen finder sagen så graverede, at han forleden selv besøgte Varde Ådal ved Tarphage, hvor landmand Ole Andresen tog ham med ud i engene. Ole Andresen har studeproduktion og har cirka 40 hektar enge, som er en del af Operation Engsnarre.

- Til alles skuffelse er der ikke det dyreliv, som forventet. Vi mangler fugletællinger, siger Ole Andresen.

Som landmænd er han lige så interesseret i at vide, hvad 20 års ændret og langt mere nænsom drift har betydet for især fuglelivet. Den gængse opfattelse er, at projekter har været en fiasko med hensyn til at få fuglene tilbage til engene.

Fra i år og de kommende fem år udløber de meget givtige erstatningsaftaler for landmændene.

- Hvad har vi fået ud af det, og skal det fortsætte? Det kan vi kun vide, hvis man laver en evaluering, siger Christian Rabjerg Madsen.