Skolereformen blev hendes farvel som lærer: Nu bliver 55-årige Marianne præst i Ølgod

Marianne Holst-Larsen indsættes i Ølgod og Strellev på Krist himmelfartsdag. Privatfoto

Skolereformen blev hendes farvel som lærer: Nu bliver 55-årige Marianne præst i Ølgod

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ølgod/Brande: Marianne Holst-Larsen, 55 år, bliver torsdag den 30. maj indsat i Ølgod og Strellev Kirker.

Hun har de seneste mange år undervist i folkeskolen, men reformen fik hende til at gå nye men velkendte veje. Inden lærerseminariet tog hun første del af teologiuddannelsen, og i 2016 begyndte hun på kandidaten med henblik på at blive præst.

- Jeg har været glad for at være lærer, jeg er glad for at have med børn og unge mennesker at gøre, men den nye skolereform kom til at betyde en manglende glæde ved arbejdet. Tanken om, at jeg skulle være i det system helt indtil pensionen var uoverskuelig, siger Marianne Holst-Larsen.

Det teologiske og kirkelige har fulgt Marianne Holst-Larsen siden universitetstiden, da hun mødte sin mand Arne på teologistudiet, sammen har de tre børn. I dag er han præst Brande, og her bliver parret boende.

Kristi himmelfartsdag torsdag den 30. maj er der indsættelsesgudstjeneste klokken 10.30 i Strellev Kirke samt klokken 14.00 i Ølgod Kirke.

Skolereformen blev hendes farvel som lærer: Nu bliver 55-årige Marianne præst i Ølgod

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce