Serien er dedikeret til hans datter: Instruktør fra Ølgod står bag ny tv-serie for TV Syd

Skuespiller Julie Zangenberg sidder her overfor instruktør Morten Urup. PR-foto: Julie Schou Nielsen

Serien er dedikeret til hans datter: Instruktør fra Ølgod står bag ny tv-serie for TV Syd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Morten Urup, der er opvokset i Ølgod, har skrevet manuskriptet til en ny tv-serie for unge på TV Syd. Han instruerer den også. Serien er tilegnet hans toårige datter.

Ølgod: Det er første gang i flere årtier, at TV Syd står bag en tv-serie. Og manden bag er opvokset i Ølgod.

Det er 30-årige Morten Urup, der har skrevet manuskript og som skal instruere serien. Optagelserne begynder i maj, og serien får premiere i september. Hovedrolleindehaveren er Julie Zangenberg.

Serien hedder GG Horsens, og den handler om 22-årige Sandra, der vil slå igennem som gamer, altså professionel computerspiller.

Morten Urup har en datter på to år, Alberte, og serien er dedikeret til hende. Morten Urup kan nemlig godt lide selv at spille i timevis på sin PlayStation, og han mener, at det skal hans datter også have lov til.

- Lad os antage, at hun får lyst til at gå e-sportsvejen. Så skal hun have lov til det og forfølge sine drømme. Men så føler jeg bare, at hun skal have et forbillede, som hun kan se op til, siger han, der altså selv har skabt et forbillede i form af en kvindelig gamer.

Morten Urup
Er opvokset i Ølgod og har fire yngre søskende.

Er netop fyldt 30 år.

Bor i Aarhus sammen med Tanja Maria Just, som også er fra Ølgod. Sammen har de Alberte på to år.

Mens han gik på Ølgod Skole blev Morten Urup optaget på Legoland Show Academy, som var en musik-og dramaskole, der nu er lukket.

Efter handelsskolen har han blandt andet været tilknyttet komiker Casper Christensens produktionsselskab, som han lavede sketches for, DR2's satireafdeling og Deluca Film. Arbejder nu for Wasabi Film.

GG Horsens bliver en ungdomskomedieserie med Julie Zangenberg i hovedrollen.
Morten Urup fortæller om Hedensted High. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Morten Urup fortæller om Hedensted High. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Hedensted High

Morten Urup har gået på Varde Handelsskole, og erfaringerne herfra brugte han som inspiration til Hedensted High, der var en komedieserie om livet på et dansk gymnasium. Serien udkom i 2015.

Derudover har han arbejdet med reklamer. Han har blandt andet lavet en serie af reklamer for Skousen.

- Jeg har rigtig let ved at finde på universer, siger Morten Urup.

I GG Horsens får han et budget på seks millioner kroner til selve serien. Derudover bliver der brugt to millioner kroner på markedsføring.

Gratis på YouTube

Seriens afsnit får alle premiere på TV Syd, men derefter bliver de lagt frit tilgængeligt ud på YouTube.

Morten Urup forventer, at det bliver her, at de fleste unge vil se serien.

Når de hører, at det kommer fra TV Syd, kan man så ikke skræmme dem væk? Det er ikke lige den målgruppe, de har bedste fat i.

- Det er selvfølgelig noget, vi har haft med i overvejelserne. Det er også derfor, vi har så stort et markedsføringsbudget, siger han.

- Der er tænkt over det. Der er medvirkende med, der appellerer meget hårdt til målgruppen.

Serien er dedikeret til hans datter: Instruktør fra Ølgod står bag ny tv-serie for TV Syd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce