Selvtillid var ikke nok: Nordenskov Volley tabte sin største kamp til dato

Det går ikke for godt for Nordenskov i kampen. Foto: Jóhann Thór Haahr Hansen

Selvtillid var ikke nok: Nordenskov Volley tabte sin største kamp til dato

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spillerne og publikum fra Nordenskov Volley havde efter torsdagens imponerende præstation blod på tanden forinden søndagens kvartfinaleopgør i Helle Hallen, men overraskelsen udeblev. Marienlyst kørte sejren hjem på rutinen, mens hverken spillere eller hjemmepublikum aldrig rigtig fandt gejsten.

Vrenderup: Duften af franske hotdogs og cafeteriafritter er det første, der møder næseborene denne søndag i Helle Hallen i Vrenderup. Parkeringspladsen er proppet, for de lokale volleyballdrenge fra Nordenskov IF spiller i dag. Men det er ikke en hvilken som helst kamp. Det er nemlig andet opgør i volleyligaens kvartfinaler mod storholdet Marienlyst BK og den største kamp, Nordenskov Volley har spillet til dato.

Både spillerne og tilskuerne kan lugte blod. Første opgør endte i en forbavsende tæt gyser, hvor ligadebutanterne fra Nordenskov pressede de mangedobbelte danmarksmestre ud i femte sæt og tabte med sølle to point. I dag har Nordenskov hjemmefordelen, opbakningen er på deres side, og drengene er tændte.

- Vi får ikke en større chance end det her. Det er et amputeret Marienlyst, vi møder i dag, siger Nordenskov Volleys sportschef, Jakob Møller, inden kampen.

Han uddyber, at nogle af Marienlysts mest rutinerede spillere mangler i dag.

Nordenskovs australske træner, Brendan Garlick, prøver genvinde holdmoralen efter 3. sæt. Foto: Jóhann Thór Haahr Hansen
Nordenskovs australske træner, Brendan Garlick, prøver genvinde holdmoralen efter 3. sæt. Foto: Jóhann Thór Haahr Hansen
Foto: Johann Hansen

En tredjedel af byen er mødt op

Halinspektør Peder Foldager annoncerer i højttaleren, at der i dag er sat tilskuerrekord med 250 betalende gæster. Det reelle tal er højere, for i løbet af kampen sniger to håndboldhold fra hallen ved siden af sig ind gennem omklædningsrummene. Til sammenligning bor der knapt 700 i Nordenskov by.

Men selvom hallen er fyldt, bliver der hurtigt lagt en dæmper på stemningen. Nordenskov kommer hurtigt bagud i første sæt, og et rutineret Marienlyst øger forspringet gennem sættet. Første sæt vinder Marienlyst overbevisende med cifrene 25-13.

I andet sæt får Nordenskov ro på spillet og opbygger et forspring på fire-fem point, som de holder sættet igennem. Andet sæt vinder Nordenskov 25-20.

Spillerne fra Nordenskov Volley var inden kampen tændte efter et tæt første opgør på Fyn. Foto: Jóhann Thór Haahr Hansen
Spillerne fra Nordenskov Volley var inden kampen tændte efter et tæt første opgør på Fyn. Foto: Jóhann Thór Haahr Hansen
Foto: Johann Hansen

Stemningen dør hen

Tredje sæt starter godt ud, og Nordenskov følger med frem til stillingen 12-12, men derefter mister hele hallen pusten. Publikum sidder stille hen, og selvom det, der kan betegnes som en Nordenskov IF roligan-sektion gør deres bedste for at lave noget larm, følger resten af hjemmepublikummet ikke med. Om det er stilheden, der gør udfaldet på banen, vides ikke, men Nordenskov sidder fast i en rotation, og Marienlyst trækker fra dem. Og selvom træner Brendan Garlick to gange prøver at stoppe blødningen med en timeout, hjælper det lige vidt. Tredje sæt ender 25-17 til Marienlyst.

Fjerde sæt bevarer Nordenskov Volley spændingen helt til det sidste, og ved stillingen 23-23 koger hallen, som den burde i et opgør af denne kaliber. Og lige da stemningen er bedst, lukker og slukker Marienlyst festen med to hurtige bolde til 25-23 og en samlet sejr til fynboerne med cifrene 3-1.

Skuffelsen ses tydeligt blandt Nordenskov-spillernes ansigter, da de klapper af publikum efter nederlaget, men publikum virker derimod afklaret med resultatet mod volley-mastodonterne fra Marienlyst. Sæsonen er ikke slut endnu, da Nordenskov skal spille placeringskampe om femte-ottendepladsen i næste uge.

Kampen er i gang. Nordenskov spiller i rødt. Foto: Jóhann Thór Haahr Hansen
Kampen er i gang. Nordenskov spiller i rødt. Foto: Jóhann Thór Haahr Hansen
Foto: Johann Hansen
Ikke alle Nordenskov-fans var lige tilfredse med nederlaget. Foto: Jóhann Thór Haahr Hansen
Ikke alle Nordenskov-fans var lige tilfredse med nederlaget. Foto: Jóhann Thór Haahr Hansen
Foto: Johann Hansen

Selvtillid var ikke nok: Nordenskov Volley tabte sin største kamp til dato

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce