Sarah savnede den hjemlige stemning i Ansager

Sarah Buhl. Foto: Arkivfoto

Sarah savnede den hjemlige stemning i Ansager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Allround-spiller på SIF-Ansager 2. divisions håndboldhold Sarah Buhl savnede sine velkendte holdkammerater og klub så meget, at hun i fire år ugentligt pendlede fra Aarhus til Ansager for at spille håndbold.

Varde: 27-årige Sarah Buhl kommer oprindeligt fra Ølgod, og har spillet som senior i SIF-Ansager i syv år. Mange af de nuværende spillere kender hun helt tilbage fra ungdomsrækkerne i Team Nord Samarbejdet. Mens hun studerede som sygeplejerske i Aarhus, troppede hun stadig troligt op til træning hver uge i Skovlund-Ansager Hallen, selvom det vrimler med håndboldklubber i den midtjyske storby:

- I de større byer, er der meget mere udskiftning i spillerbasen fordi vi alle er studerende. Jeg savnede den hjemlige stemning i Ansager, som jeg ikke kunne finde i Aarhus, siger Sarah Buhl.

De godt tre timers kørsel til hver træning var ikke noget Sarah Buhl ligefrem glædede sig til, men det sociale sammenhold der var i Ansager, gjorde køreturen det værd. I dag er hun færdiguddannet, og er flyttet tilbage til Vestjylland og har fået arbejde.

På banen er Sarah Buhl en allround-spiller, der kan udfylde de huller, der opstår i en skadespræget trup, som SIF-Ansagers 2. divisions kvinder i den grad kan nikke ja til. I denne sæson har Sarah Buhl spillet mest venstre back, men kan spille alle markpositioner. En egenskab, som træner Jens Ole Mathiesen værdsætter:

- Det er jo usædvanligt, at en spiller kan være så alsidig på det høje niveau, vi spiller på, siger Jens Ole Mathiesen.

Næste udfordring for Sarah Buhl og de andre piger bliver på lørdag, hvor de møder bundproppen TPI Odense. Kampen spilles lørdag klokken 16.00 hjemme i Skovlund-Ansager Hallen.

Sarah savnede den hjemlige stemning i Ansager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce