Sandskulpturpark står til at løbe ud i sandet

Helle Soltau og flere naboer til den ansøgte sandskulpturpark på Tane Hedevej i Blåvand må fortsat leve i uvished, selv om Varde Kommune henlægger og lukker sagen. For hvis der, som forventet, kommer en ny ansøgning, vil kommunen endnu engang skulle behandle sagen. Arkivfoto: Henrik Reintoft

Sandskulpturpark står til at løbe ud i sandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Midt i august udløber fristen for ansøgeren af en sandskulpturpark, der skal redegøre for flere indsigelser. Hvis det, som forventet, ikke sker, så lukkes sagen på grund af forældelsesfristen på tre måneder. Men uvisheden er der fortsat hos naboerne.

Blåvand: En kortfattet ansøgning om en sandskulpturpark på Tane Hedevej 50 i foråret skabte uvished og utryghed hos flere naboer. Flere har gjort indsigelse mod sandskulpturparken, som Marc Lauge Christensen via Marc Lauge Holding har søgt om en landzonetilladelse til.

Men Bjarke Lauge Christensen, der ikke ønsker at kommentere sagen, har meddelt kommunen, at han har udskudt projektet og derfor ikke redegør for flere punkter i nabohøringen. Blandt andet om besøgstallet på 50-100 gæster om dagen og vibrationer, når sandskulpturparken hvert forår skal gøres klar.

Men ved ikke at komme med en redegørelse, så finder Helle Soltau, som er nabo, at de holdes som gidsler.

- Det kan ikke være rigtigt. Vi går bare og venter på et svar, siger Helle Soltau, der i afmagt har sat sin historiske klitgård fra 1850 til salg.

Et salg som naturligvis er ret afhængigt af, om Varde Byråd giver tilladelse til en sandskulpturpark eller ej.

Det er der søgt om
Sandskulpturparken koster mellem 1,5 og 2 millioner kroner at etablere. Bag står tøjmanden Bjarke Lauge Christensen via Marc Lauge Holding, der i 2017 købte Tane Hedevej 50 for 2,75 millioner kroner. For at gøre plads til 38 parkeringspladser skal der rives et par gamle udhuse ned. Udhuse, som i dag tager udsigten. Derudover skal der etableres café, ligesom der skal opføres en mindre toiletbygning.Selve udstillingsområdet med tre til frem meter høje sandskulpturer er på 1.500 kvadratmeter og ligger bag bygningerne. Ansøger forventer mellem 50 og 100 gæster dagligt til sandskulpturparken, hvilket naboerne finder alt for lavt.

Ny ansøgning

Centerleder Lars Eg Tanghøj fra Erhvervscentret i Varde Kommune oplyser, at kommunen rent formelt venter på en redegørelse fra ansøger. Tidsfristen for at svare er midt i august.

- Efter tre måneder så lukker og henlægger vi sagen, siger Lars Eg Tanghøj, som lover, at alle naboer får besked fra kommunen.

Derved løber sandskulpturparken ud i sandet. Men helt død er sandskulpturparken ikke, da der kan søges på ny.

- Hvis der ikke kommer en fornuftig redegørelse, så kan de ikke få en tilladelse, siger Lars Eg Tanghøj.

Men så længe sagen ikke er endelig belyst og har været politisk behandling, så må naboerne leve i uvished. Men er det rimeligt?

- Min personlige holdning er, at man ikke skal have sådan en sag hængende i så lang tid. Det er ikke rimeligt overfor naboerne, siger Peter Nielsen (V), der er næstformand i plan og teknik.

Men som han påpeger, så kan kommunen ikke afholde folk fra at søge en landzonetilladelse.

- Der kan altid opstå et projekt. Vi ejer ikke naboens jord. Sådan er det, siger Peter Nielsen.

Sandskulpturpark står til at løbe ud i sandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce