Så har Touren ramt Varde igen

Christian Storgaard, i rødt, er med i alle børneløbene. Han står for at cykle forrest den første runde, så børnene ved, hvilken vej, de skal køre. Christian Storgaard er fra Varde, og han er U19-danmarksmester i mountainbike.
Foto: Christer Holte

Så har Touren ramt Varde igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TV 2 på Tour er i Varde i denne weekend. Derfor er det muligt at møde mange bekendte på Torvet i Varde - og at se dem på storskærmen eller derhjemme.

VARDE: Der er tætpakket i den lille pavillon, hvor motionscyklen står. Ud over de mange heppende tilskuere er der en kameramand, en lydmand og en tv-vært ved cyklen, hvor fem fra Varde Cykelklub skiftes til at træde i pedalerne.

Det er Varde ære, der er på spil. Vi er i gang med bydysten, og de fem skal se, om de kan slå de andre byer, som TV 2 på Tour besøger i år.

Leif Hansen er sidste mand på cyklen. Der er ikke tid til at skifte mere nu, så han giver alt, hvad han har i sig og bringer Varde op i top 3.

Bydysten er kun en del af den byge af aktiviteter, der er på Torvet i Varde i denne weekend, hvor TV 2 har flyttet et studie til en scene på Varde Torv, hvorfra værterne følger Tour de France.

På storskærmen kan tilskuerne se direkte, hvad der sker på TV 2, og der er mange kendte ansigter. For eksempel fortæller ProVardes eventkoordinator, Kirstine Faber Lauritsen , om X-terraen i Blåvand senere i år.

Lidt af hvert i boderne

Også i boderne er der kendte, lokale ansigter. Læge Charlotte Bøving og cykelhandler Lars Storgaard har for eksempel en bod hver.

Men der er også boder, der følger med hele touren rundt. På Kong Svends Plads står Mads Vibe-Hastrup og Luise Thye-Østergaard for en stand med et børnegolf-spil. Det er ikke ren fest og ballade, for børnene får ikke kun et diplom, men også en malebog, hvor der er tekster om de følelser, man kan opleve i sport: Kærlighed, frygt, sorg, vrede og misundelse.

Anledningen er, at de to har skrevet en bog om sport og følelser. Mads Vibe-Hastrup er tidligere professionel golfspiller.

Fra deres stand kan de se masser af børn cykle forbi hele den regnfulde formiddag. Børnene begynder og slutter på Torvet, og på grund af regnen er brostenene glatte. Der er derfor et enkelt styrt.

Mette på 10 år fra Esbjerg klarer dog løbet uden skrammer og får sig et Anders And-blad efter løbet. Her er der en robothånd, og med den prøver hun at gribe om vandflasken. Det duer den kunstige hånd dog ikke til.

Mette på 10 år fra Esbjerg har sat sig på en bænk, efter hun har deltaget i cykelløbet. Hun fik lidt ondt i halsen, fordi brostenene fik cyklen til at hoppe.
Mette på 10 år fra Esbjerg har sat sig på en bænk, efter hun har deltaget i cykelløbet. Hun fik lidt ondt i halsen, fordi brostenene fik cyklen til at hoppe.
Foto: Christer Holte
Tre brødre spiller børngolf på Kong Svends Plads. Fra venstre er det: Benjamin på seks år, Nicolai på ti år og Jamie på otte år. Benjamin fortæller, at de er fra Hesselager og på ferie i området. De får bagefter fortalt om sammenhængen mellem følelser og sport.

Borgmester Erik Buhl (V) går rundt på Torvet og snakker med forskellige mennesker. I midten på billedet står Søren Kold.
Borgmester Erik Buhl (V) går rundt på Torvet og snakker med forskellige mennesker. I midten på billedet står Søren Kold.
Foto: Christer Holte
Til TV 2 på Tour var der en bydyst, hvor byer kæmper om at cykle længst på en motionscykel. Her bliver Leif Hansen interviewet, efter han har kørt Varde op på en tredjeplads.
Til TV 2 på Tour var der en bydyst, hvor byer kæmper om at cykle længst på en motionscykel. Her bliver Leif Hansen interviewet, efter han har kørt Varde op på en tredjeplads.
Foto: Christer Holte
Fakta
Holdet i bydysten

Holdet i bydysten bestod af fem cykelryttere fra Varde Cykelklub.

  • Yngste mand var Victor Laumand på 12 år.

  • Ældste mand var Hans Christian Schmidt på 73 år.

  • De tre øvrige var Leif Hansen , Allan Laumand og Michael Lauritsen .

Fortsætter søndag

TV 2 på Tour sender også fra Varde søndag.

Så har Touren ramt Varde igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce