SIF/Ansagers håndboldkvinder har sikret sig en sæson mere i 2. divisionen

Der kommer også til at blive spillet håndbold på højt niveau i Ansager efter sommerferien. SIF/Ansagers håndboldkvinder sikrede sig med en sejr i søndags overlevelse i 2. divisionen Foto: Karsten Madsen

SIF/Ansagers håndboldkvinder har sikret sig en sæson mere i 2. divisionen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SIF/Ansagers 2. divisions kvinder er efter en overbevisende sejr mod Skovbakken sikre på en sæson mere i landets 3. bedste række. Nu håber holdet på at slutte sæsonen pænt af med en sejr mod topholdet Ejstrup-Hærvejen.

Efter en blandet sæson hvor SIF/Ansager har ligget og rodet rundt i den nederste tredjedel af 2. divisionspuljen, kan træner og spillere nu ånde lettet op efter søndagens sejr mod Skovbakken IF. SIF/Ansager vandt kampen på udebane 17-25 på baggrund af et solidt forsvarsspil og overbevisende præstation i målet.

Holdet er nu sikre på endnu en sæson i 2. divisionen, men har stadig én sidste kamp i den regulære sæson mod puljens nummer to, Ejstrup-Hærvejen.

Holdets træner Jens Ole Mathiesen er ikke overraskende godt tilfreds med at hans hold er sikret endnu en sæson med håndbold på højt niveau, og håber på at kunne videreudvikle de takter holdet har vist i det forgangne år:

- Pigerne er i stand til at spille op mod et hvert hold i vores pulje, hvis de selv tror på det. Vi har haft en del at se til i den her sæson med både skader og nye spillere der har skullet finde deres plads, og på trods af det har vi kunnet give alle holdene kamp til stregen. I næste sæson håber jeg på at vi kan ramme flere af de gode dage, siger Jens Ole Mathiesen.

Hjemmekamp søndag

Om SIF Ansager kan give Ejstrup/Hærvejen kamp til stregen får vi at se på søndag. Ejstrup har en oprykningsplads at spille om, mens Ansager kun kan pynte på placeringen. I sidste indbyrdes opgør fik Ansager ørerne i maskinen, og lukkede 16 mål ind på fløjene. Mon ikke hjemmeholdet er hævntørstige?

Der er lagt op til et brag af en håndboldkamp hjemme i Skovlund/Ansagerhallen. Kampen spilles søndag klokken 13.30.

SIF/Ansagers håndboldkvinder har sikret sig en sæson mere i 2. divisionen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce