Reklamerede med at kosttilskud kan kurere sygdom: Helsefirma får sur smiley

Kirsten Bak Hansen ændrer markedsføring på gund af den sure smiley. Men hun undrer sig over, at personer ikke må videregive deres erfaringer på Facebook. Arkivfoto: Annett Bruhn

Reklamerede med at kosttilskud kan kurere sygdom: Helsefirma får sur smiley

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er ikke lovligt at lade en person på Facebook fortælle, at ledsmerter kan reduceres ved at tage et bestemt produkt, fastslår Fødevarestyrelsen. - Jeg ville hjælpe, siger indehaver af firma, men hun retter ind efter at have fået en sur smiley.

Sig: Opdateringer på Facebook om kosttilskud, der fremhæves for at kurere sygdomme, koster en sur smiley og 5000 kroner for et helsefirma ved Varde.

Videoer med budskabet, at en bestemt type kosttilskud kan gøre det af med smerter og andre dårligdomme, strider nemlig ifølge Fødevarestyrelsen imod reglerne om markedsføring.

Fødevarestyrelsen har modtaget en klage fra en forbruger over virksomheden Sundhedsshoppens markedsføring på Facebook og har på den baggrund været på kontrolbesøg i virksomheden. Nogle konkrete Facebook-opdateringer udløser nu den sure smiley og et bødeforlæg på 5000 kroner. Sundhedsshoppen ligger i Sig. Kontrolbesøget fandt sted den 6. marts.

Fakta
Virksomheden Sundhedsshoppen fik i 2014 en indskærpelse af Fødevarestyrelsen i forbindelse med mærkning og information.En indskærpelse er en ikke helt storsmilende smiley, en såkaldt 2'er. En sur smiley er en 4'er og udløser som minimum et bødeforlæg.

Har du blærebetændelse?

Det er titler på videoer som "Har du blærebetændelse?" og "Smerter kvit og frit", der har udløst Fødevarestyrelsens sure smiley.

"Virksomheden markedsfører Berry En-produkter på Facebook-siden Sundhedsshoppen med en gavnlig virkning på sygdom", anfører Fødevarestyrelsen i kontrolrapporten.

Førevarestyrelsen fremhæver eksempler på, at virksomheden reklamerer for produkter på en måde, som Fødevarestyrelsen finder er i strid med lovgivningen. Videoen om blærebetændelse tilkendegiver, at sygdommen kan forsvinde ved brug af produkter fra Berry En.

Der er også en video, hvor en person tilkendegiver, at der kan mærkes en væsenlig forbedring på ledsmerter i forbindelse med indtagelse af kosttilskud af mærket Berry En fra Sundhedsshoppen, fremhæver kontrolrapporten.

De seneste eksempler på det begreb, som hedder "ulovlig anprisning", er ifølge Fødevarestyrelsen fra februar.

Indehaver: - Jeg ville bare hjælpe

Indehaver af Sundhedsshoppen Kirsten Bak Hansen oplyser, at hun betaler bødeforlægget og ændrer markedsføringen som følge af kontrolbesøget.

- Men mit mål med butikken er at hjælpe andre. Jeg synes, at reglerne om markedsføring gør det svært, når man ikke må videregive menneskers gode erfaringer med produkterne. Jeg vil samtidig pointere, at kontrolbesøget er sket på foranledning af en anonym henvendelse, siger Kirsten Bak Hansen.

Reklamerede med at kosttilskud kan kurere sygdom: Helsefirma får sur smiley

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce