Red på Lybæks Sir Calypso II: - Min egen hest er lidt gakgak

Julie Rasmussen fra Outrup (th.) med vallakken Lybæks Calypso II, som hun som regel ser tre gange om dagen, når hun er i rideklubben. På hesten ses Silje Cramon fra Nørre Nebel. Foto: Chresten Bergh

Red på Lybæks Sir Calypso II: - Min egen hest er lidt gakgak

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blaabjerg Rideklub holdt søndag med tre ugers forsinkelse sit traditionsrige fastelavnsstævne for klubbens egne medlemmer.

Nørre Nebel: En kold nordvestenvind kan ikke skjule, at foråret er på vej. Solen skinner denne søndag formiddag fra en skyfri, blå himmel, mens jordbunden er ved at revne af forventninger og spirer som tegn på livets komme.

For medlemmerne i Blaabjerg Rideklub er det traditionsrige fastelavnsstævne tegn på forårets komme. Men hov - der er gået kuk i kalenderen. Det var fastelavn for tre uger siden.

- Alle byer holder fastelavn, alle skoler og foreninger, så vi kom lidt bagud, siger Jolanda Grooters, der både underviser og er medlem i bestyrelsen i Blaabjerg Rideklub.

I dag er hun stævneleder på fastelavnsstævnet med deltagelse af 21 ekvipager, der er klædt ud til lejligheden.

En hest er en hest. Du tænker mere på hans sind. Du glemmer højden, og du sidder i din egen kuppel.
Rytter Silje Cramon (11), Nørre Nebel
Harry Potter deltog også i form af en udklædt Madonna, som ejes og rides af Nanna Dueholm Dammark (12) fra Nørre Nebel. - Det er bare fantastisk og min bedste veninde, siger Nanna Dueholm Dammark, der mest er til springridning.   Foto: Chresten Bergh

Foto: Chresten Bergh

Instagram

Blandt andre den 11-årige Silje Cramon fra Nørre Nebel, der sidder højt til hest. Helt nøjagtig 170 centimeter hest "hesteficeret" ved Lybæks Sir Calypso II. Hun har fået lov til at låne hesten af Julie Rasmussen (15) fra Outrup.

- Men vi kalder den bare Lubbe. Min egen hest er lidt gakgak, siger Silje Cramon, der stråler i kap med solen.

De to piger er som store- og lillesøster og nyder den gensidige og store interesse for heste og at ride dressur.

- Det er mit første stævne på Lubbe. Han spænder lidt i halsen, siger Silje Cramon.

Hun er i et med hesten og tænker ikke et sekund over, at den for en lægmand ser ret voldsom ud i forhold til hendes egen størrelse.

- En hest er en hest. Du tænker mere på hans sind. Du glemmer højden, og du sidder i din egen kuppel, siger Silje Cramon.

Hun hopper af hesten og venter spændt på resultatet. 100 er maksimum. Hun får 68,6 og kan ikke slå Julie Rasmussens 70,4.

- Det er hende, der fortjener førstepladsen. Det er hendes hest.

Derefter tager hun det fjollede kostume i form af en McDonnald affaldsspand af og ifører sig sit rette ridesnit og "hopper" op på ryggen af Lubbe igen. Klar til at få taget fotos til hendes profil på Instagram, hvor hun har 316 følgere.

Kasper Kristensen fra Nymindegab (43) følger datteren Freja (12),  der lige er begyndt at deltage i stævner.  Foto: Chresten Bergh
Kasper Kristensen fra Nymindegab (43) følger datteren Freja (12), der lige er begyndt at deltage i stævner. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

Åh nej

Fra Nymindegab møder vi Kasper Kristensen, hvis 12-årige datter Freja deltog i fastelavnsstævnet. Adspurgt om, hvad en far tænker, når en datter spøger, om hun må gå til ridning, svarer han prompte:

- Skal jeg være ærlig. Åh nej. Udstyr og pengemæssigt. Men det er alletiders og positivt.

Positiv er Jolanda Grooters (54) også. For hende, der sammen med sin mand Rudie kom til Danmark i 1998 fra Holland, er rideklubben hendes lise fra landbruget med 240 sortbrogede malkekøer.

- Det er bare afslappende. Væk fra dagligdagen. Når jeg underviser, glemmer jeg arbejdet derhjemme, siger Jolanda Grooters.

Om hun og rideklubben så glemmer datoen for fastelavn næste år, skal være usagt. Men for alle tilfældes skyld så er datoen her. Fastelavn falder næste år den 23. februar.

Jolanda Grooters (54) underviser selv i ridning og sidder i bestyrelsen. For hende er det som at have fri fra landbruget, når hun er i rideklubben. Foto: Chresten Bergh
Jolanda Grooters (54) underviser selv i ridning og sidder i bestyrelsen. For hende er det som at have fri fra landbruget, når hun er i rideklubben. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh
Silje Cramon og Lybæks Calypso II fik en andenplads med 68,6 point i dressur. Foto: Chresten Bergh
Silje Cramon og Lybæks Calypso II fik en andenplads med 68,6 point i dressur. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh
I alt deltog 21 ekvipager i ridestævnet. Foto: Chresten Bergh

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce