Poul Erik Bech modtager kulturpris: - Jeg håber kunsten vil gå i blodet på folk

- I dag er det primært min søn, der står for driften af de mange aktiviteter, vi har i Varde. Jeg er selvfølgelig med på sidelinjen, siger Poul Erik Bech, der glæder sig til snart at kunne byde borgere og turister velkommen til den seneste aktivitet, Varde Garten. Foto: Malene Wonsbek

Poul Erik Bech modtager kulturpris: - Jeg håber kunsten vil gå i blodet på folk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er en følelsesmæssig tilknytning til byen, der får Poul Erik Bech til at blive ved med at investere i hjembyen.

Varde: Poul Erik Bech kommer selv fra et hjem, hvor kunst ikke prægede hverdagen. Da han som 21-årig flyttede fra Varde til København for at arbejde i Handelsbankens hovedafdeling, meldte han sig ind i en kunstklub.

- Jeg kendte ingen og tænkte, at jeg skulle opbygge et netværk. Derfor meldte jeg mig ind i en kunstklub. Det kunne lige så godt have været alle mulige andre foreninger eller klubber, for jeg anede ikke noget om kunst. I dag kan jeg slet ikke undvære kunsten. Den er gået i blodet på mig, og det håber jeg også, den vil gøre på Varde-borgerne, forklarer den 70-årige prismodtager.

Hvorfor Varde?

- Jeg er rigtig glad for at modtage kulturprisen. Det betyder, at der skabes positiv interesse for de aktiviteter og det arbejde, som vi har igangsat. Men er det ikke sådan, at det, vi hver især gør, udspringer af ens egen interesse? For mig er det en glæde og en interesse, jeg gerne vil dele med mange flere, forklarer han og tilføjer:

- Især min søn, Michael, har drillet mig med mine relationer til Varde. "Far, tænk hvis du havde investeret alt det her i København?" Men Varde er den by, der i min mest sensitive periode af mit liv - min ungdom - havde størst betydning for mig. Jeg har gået i skole i Varde, og her mødte jeg min kone, Ketty. Til marts er det 50 år siden, jeg viste hende, hvordan hun skulle holde på et bordtennisbat. I dag har jeg svigermor og rigtig gode kammerater i Varde, forklarer Poul Erik Bech, der har svært ved at forklare følelseslivet med rationale.

Det glæder ham, at Michael nu også har fået interessen for Varde, ikke mindst når det gælder arbejdet med bevaring af bygningskulturarven og Varde Garten.

- Jeg flyttede fra Varde som 21-årig. Nogen gang bliver det, du har på afstand, måske endnu større og smukkere i din bevidsthed. Jeg har aldrig tabt interessen for Varde.

Kunst eller nye toiletbygninger?

Ved at placere kunst i de offentlige rum får endnu flere glæde af den. Også folk, der ikke er kunstinteresserede, lægger mærke til skulpturerne. De forholder sig til den og har også en mening om den. Den kunstneriske påvirkning er Poul Erik Bech selv blevet afhængig af, og den vil han gerne give videre.

- Jeg er helt bevidst om, at kunst deler vandene. Jeg er ikke sart og bliver hverken sur eller tvær, hvis mine aktiviteter bliver kritiseret. For nylig læste jeg, at der var en, som syntes, at kommunen hellere skulle bruge penge på en offentlig toiletbygning i Oksbøl end på at betale de penge, det koster at opstille kunstværkerne. Og så får jeg altså bobler i maven af morskab. Tak skæbne, så er vi godt nok langt fra hinanden, men det er helt fint, tilføjer Poul Erik Bech, der garanterer, at han på ingen måde er færdig med at investere i sin hjemby.

Poul Erik Bech modtager kulturpris: - Jeg håber kunsten vil gå i blodet på folk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce