Politikere overvejer at bygge nyt borgercenter til 111 millioner kroner

Det gamle sygehus, der blandt andet rummer BorgerCenter Varde, ses her fra RIngkøbingvej. Kommunen overvejer nu et helt nyt borgercenter. Arkivfoto: Martin Ravn

Politikere overvejer at bygge nyt borgercenter til 111 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BorgerCenter Varde på Frisvadvej skal renoveres for 50 millioner kroner. Til efteråret skal politikerne diskutere, om det giver bedre mening at bygge en helt ny bygning.

Varde: Det gamle sygehus på Frisvadvej er i ringe stand. Det er vurderet, at det vil koste 50 millioner kroner at renovere Varde Kommunes andel af det tidligere sygehus. Denne del hedder BorgerCenter Varde.

Derfor har forvaltningen bedt politikerne overveje, om de i stedet vil foretrække at bygge et helt nyt borgercenter til 111 millioner kroner. I første omgang har økonomiudvalget bedt forvaltningen om en analyse, der skal være klar til efterårets budgetforhandlinger. Analysen skal vise, hvor meget kommunen årligt kan spare ved at være i en ny bygning frem for en gammel og slidt bygning.

- Hvis man i løbet af X antal år har gevinsten hjemme, så kan det godt være, at den businesscase vil gøre, at vi vil gå efter nybyggeriet. Men vi skal have alle fakta i spil, siger Søren Laulund (S), der er kommunens 2. viceborgmester.

Renovering
  • Hvis politikerne vælger at renovere BorgerCenter Varde, så er der lagt op til, at det sker i 2022-2023.
  • Ingeniørgruppen, der har kontor i Varde, har lavet en tilstandsrapport på bygningen i maj. I den rapport står, at der er brug for renoveringer til 50 millioner kroner.
  • Der er blandt andet behov for efterisolering for cirka 12 millioner kroner, nye vinduer og døre for cirka 5 millioner, nyt tag for cirka 5 millioner og indvendig renovering for cirka 10 millioner kroner.
  • Ingeniørgruppen vurderer, at bygningerne vil være opdaterede og velfungerende, hvis kommunen bruger de 50 millioner kroner.

Kræver pengene er der

Søren Laulund siger dog, at selv hvis det er en god forretning på sigt at bygge nyt, så kan det være, at politikerne ender med at renovere i stedet, fordi der simpelthen ikke er nok penge at bygge for. Det samlede overblik får politikerne først til efteråret.

Region Syddanmark ejede oprindeligt hele det tidligere sygehus. I 2010 solgte regionen størstedelen af bygningerne til Varde Kommune for otte millioner kroner samt det tidligere rådhus i Ølgod.

Søren Laulund mener, at den handel gav god mening dengang. Det betød, at kommunen kunne samle medarbejderne på to adresser i Varde by, og kommunen slap af med én af rådhusene i samme handel. Han erkender dog også, at med den viden, som kommunen har i dag, kan det være, det havde været klogere at bygge ét stort rådhus på én gang i stedet for at overtage sygehusbygningerne.

Placering er usikker

Det er en ekstern rådgiver, der har vurderet, at et nyt borgercenter vil koste 111 millioner kroner. Der står i sagsfremstillingen, at det kunne ligge overfor rådhuset på Bytoften.

Søren Laulund siger dog, at det er alt for tidligt at sige, hvor den bedste placering er.

Politikere overvejer at bygge nyt borgercenter til 111 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce