Pengetrængende mårhundebande slår til med det samme

Fem af de 22 nedlagte mårhunde er fanget via Judas-dyr. Det er steriliserede mårhund, som af Naturstyrelsen udstyres med et gps-halsbånd og derved afslører andre artsfælder. Arkivfoto: Jørgen Outzen

Pengetrængende mårhundebande slår til med det samme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den nystiftede Mårhundegruppen Varde Vest har de første to måneder nedlagt 22 mårhunde.

Varde Kommune: I december oprettede ni jagtforeninger i den vestlige del af Varde Kommune Mårhundegruppen Varde Vest. Det skete på foranledning af Jan Nygaard og Jes Kristensen fra Janderup Jagtforening.

Den nye mårhundebande, der arbejder tæt sammen med Naturstyrelsen Blåvandshuk, slår til med det samme. I årets første to måneder har Mårhundegruppen Varde Vest nedlagt 22 mårhunde, hvoraf en er trafikdræbt.

- Det er et tegn på, at der behov for vores indsats, siger Jes Kristensen.

Lige nu er der cirka 20 frivillige jægere, der løfter den ret så tidskrævende indsats med at fjerne den uønskede mårhund fra den danske natur. Arten stammer fra Asien og har nu spredt sig til hele Jylland, hvor den gør stor skade på naturen.

Akut pengemangel

Jægerrådet i Varde Kommune, som er en sammenslutning af alle 25 Jagtforeninger i Varde Kommune, har givet den nye mårhundebande 10.000 kroner til indkøb af udstyr. Men, pengene rækker ikke.

- Vi mangler akut penge til fælder og kameraer, siger Jes Kristensen.

En ting er engangsudgiften til fælder og kameraer, noget andet er udgiften til et mobilabonnement til hvert vildtkamera.

Varde Kommune har nu to mårhundebander, der til sammen næsten dækker hele kommunen. Håbet er, at få samtlige jagtforeninger i hele kommunen med. Hvis man som borger selv ser en mårhund i sit område, så kan man via Facebook kontakte enten Mårhundegruppen Varde Vest eller Mårhundegruppen Varde Øst.

Pengetrængende mårhundebande slår til med det samme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce