Parkering ved Tirpitz. Naboerne støtter Tom Arnt Thorup


Parkering ved Tirpitz. Naboerne støtter Tom Arnt Thorup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Tove Porskjær, Østkrogen 12, Blåvand
Foto: Henrik Reintoft
Varde. 

Læserbrev: Jeg skal meget beklage, at formanden for plan- og teknikudvalget i Varde kommune, Preben Friis-Hauge, bliver fornærmet over, at borgerne i kommunen samt sommerhusejerne arbejder for en bedre løsning af parkeringsbehovet set ud fra den i øvrigt glædelige situation, at der kommer rigtig mange mennesker og besøger det nye Tirpitz-museum.

Naboerne gjorde i deres høringsvar i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for byggeriet af museet opmærksom på, at der ville være for få parkeringspladser. Da det faglige udvalg og kommunalbestyrelsen vedtog planen, må de jo have været overbevist om det modsatte. At naboerne vedholdende arbejder for en ideel løsning af det vedvarende problem må vel snarere give anledning til et skulderklap frem for at skulle nedgøres.

Naboerne har også tydeligt givet udtryk for de voldsomme gener (støj, støv og indkig), der er forbundet med brugen af marken på Gl. Mælkevej som midlertidig p-plads og stien gennem det fredede område.

Der er flere muligheder for en god løsning. Naboerne støtter dog primært Tom Arnt Thorups forslag om at etablere en fremtidssikret p-plads på Tane Hedevej.

Hvad der er foregået i udvalget, kan vi af gode grunde ikke vide. Hvis beslutningen er foretaget ud fra urigtige oplysninger, må det give anledning til revurdering. Ejendommen på Tane Hedevej 43 og den tidligere anvendte oplagsplads er ikke omfattet af andre fredningsbestemmelser end marken på Gl. Mælkevej - områderne er gammel landbrugsjord. Arealerne ligger på samme side af Tane Hedevej som museet, hvorpå der allerede er en dobbeltrettet cykel- og gangsti. Gæsterne skal derfor ikke krydse vejen.

Parkering ved Tirpitz. Naboerne støtter Tom Arnt Thorup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce