Ølgods butikker kan lære at give demente mennesker god betjening

Søs Sko i Ølgod er en af byens allerede demensvenlige butikker. Her er det indehaver Anita Grüner Hansen tv., Hanne Larsen og Tina Jensen. Arkivfoto

Ølgods butikker kan lære at give demente mennesker god betjening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ølgod: Alle butikker i Ølgod er inviteret ind til at få deres personale undervist i, hvordan man spotter en dement borger og hjælper borgeren til at få en god oplevelse.

Varde Kommune ældreafdeling arrangerer det gratis kursus, som holdes på Hotel Hjedding 18. marts kl. 17.30-19.30.

I Varde Kommune er der cirka 900 personer, som er ramt af demens - som ofte fører til, at de ramte bliver isoleret fra venner og bekendte. Varde Kommune har et mål om at være en demensvenlig kommune, og derfor tilbyder man kurset.

Undervisningen omfatter: Hvad er en demenssygdom? Hvordan spotter man en person med demens? Hvad kan du gøre for at hjælpe den demensramte til en god oplevelse?

Når mindst halvdelen af medarbejderstaben har gennemført et undervisningsforløb, får virksomheden et certifikat og kan skilte med, at man er demensvenlig. Certifikatet er det samme over hele landet, så det er genkendeligt for de demensramte og deres pårørende.

Ølgods butikker kan lære at give demente mennesker god betjening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce