Nyt sommerhusområde med over 100 grunde i støbeskeen: Borgerforening jubler

Der kan være godt og vel 100 sommerhuse på vej i et område sydøst for Nymindegab. Arkivfoto: Morten Dueholm

Nyt sommerhusområde med over 100 grunde i støbeskeen: Borgerforening jubler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et flertal i plan og teknik vil udlægge et område på 20,1 hektar sydøst for Nymindegab til sommerhuse. Håber at Erhvervsministeriet siger ja.

Nymindegab: De senere år har Nymindegab som by hevet lidt efter vejret. Der er ellers nok af frisk luft ved porten til Vesterhavet, som gerne vil lukke flere ind i byen. En by der lige nu kæmper for at bevare sin købmand.

Men nu forsøger et flertal i plan og teknik at komme byen til undsætning. Udvalget ser gerne, at det skal være muligt at udstykke et nyt område til sommerhuse sydøst for Nymindegab og inden for kystnærhedszonen. Området er på 20,1 hektar og giver mulighed for cirka 112 sommerhuse.

- Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det vil være guld værd for Nymindegab. Sammen med planerne om et militærhistorisk museum vil det virkelig rykke, siger Søren Rotbøl Jepsen, der er formand for Nymindegab Borgerforening.

Han havde dog gerne set, at sommerhusene kunne komme endnu tættere på Nymindegab. Han tænker på markerne mellem Vesterhavsvej og Vesterlund.

Det sker nu
På næstkommende byrådsmøde skal medlemmerne behandle sagen om nye sommerhusgrunde ved Nymindegab. Derefter kommer tematillægget for udviklingsstrategi 2018-2021, som er et kommuneplantillæg, i høring i otte uger.Det er et tillæg, som rent formentligt giver mulighed for at komme søge Erhvervsministeriet om del i puljen på 6.000 nye sommerhuse inden for kystnærhedszonen. Ansøgningsfristen er den 1. december 2019.
Det er området sydøst for Nymindegab og på begge sider af Vesterhavsvej, som et flertal i plan og teknik gerne ser udlagt til nyt sommerhusområde. Kort: Varde Kommune
Det er området sydøst for Nymindegab og på begge sider af Vesterhavsvej, som et flertal i plan og teknik gerne ser udlagt til nyt sommerhusområde. Kort: Varde Kommune

Stadion

Og så er der også lige Nymindegab Stadion, som ligger inden for det udpegede område til sommerhusene. Et stadion med boldbane, som er ejet af Idrætsklubben Vest, og hvor byen holder sin store sommerfest.

Men han tager ja-hatten på.

- Vi har ikke brug for en stor bane. Så stadion kunne måske bruges til rekreativt område for sommerhusene. Eventuelt med en legeplads, som alle kan bruge, siger Søren Rotbøl Jepsen.

Søren Rotbøl Jepsen, formand for Nymindegab Borgerforening, forudser, at hvis planerne om cirka 100 nye sommerhuse sydøst for Nymindegab bliver til noget, så vil det give byen en tiltrængt saltvandsindsprøjtning. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Søren Rotbøl Jepsen, formand for Nymindegab Borgerforening, forudser, at hvis planerne om cirka 100 nye sommerhuse sydøst for Nymindegab bliver til noget, så vil det give byen en tiltrængt saltvandsindsprøjtning. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Foto: Foto: Henrik Reintoft

Ikke siden 1994

Preben Friis-Hauge (V), formand for plan og teknik, oplyser, at udvalget har kigget på både Lønne og Nymindegab.

Det er på foranledning af Folketingets revision af planloven, der giver mulighed for udlægning af 6.000 nye sommerhusgrunde inden for kystnærhedszonen. Noget som ikke har været muligt siden 1994. Forudsætningen er dog, at kommunerne tilbagefører 5.000 ubebyggede sommerhusgrunde til natur.

Indtil nu er der kun brugt 2.187 af den samlede kvote, hvorfor der nu er en ny ansøgningsrunde fra Erhvervsministeriet. I den første runde fik Varde Kommune tilladelse til at udstykke et nyt sommerhusområde ved Henneby med 99 grunde.

Og denne gang er øje faldet på Nymindegab, hvilket ikke er uden grund.

- Vi synes, at Lønne har stået meget for skud. Hvis vi kommer i betragtning, så kommer der til at være et eksistensgrundlag for en købmand i Nymindegab, siger Preben Friis-Hauge.

Og det vil være til stor gavn for lokalsamfundet.

Men Niels Christiansen (K) finder, at udvalget skaber falske forventninger, hvorfor han stemte imod.

- Min pointe er, at jeg har svært ved at se, at vi kan opfylde kriterierne. Blandt andet skal det ligge tæt på eksisterende sommerhusområder. Der er et ridecenter og landbrug med mulighed for lugtgener, siger Niels Christiansen.

Nyt sommerhusområde med over 100 grunde i støbeskeen: Borgerforening jubler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce