Nordenskov kæmper på søndag om at blive Jyllands bedste volleyhold

Der venter et brag af en sæsonafslutning på søndag, og scener som disse fra sidste gang Nordenskov slog Ikast hjemme, måske gentager sig. Foto: Alan Garlick

Nordenskov kæmper på søndag om at blive Jyllands bedste volleyhold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Volley-herrerne fra Nordenskov skal på søndag ud i en tredje og sidste kamp om 5. pladsen i volleyligaen efter de onsdag aften tabte 3-1 på udebane mod Ikast.

Nordenskov tabte onsdag aften andet opgør af placeringskampen om 5. pladsen mod Ikast.

Nordenskov vandt ellers første opgør med cifrene 3-1 i Helle Hallen i søndags, men spillerne ramte slet ikke det samme topniveau som de tidligere på sæsonen har disket op med.

- Om det var nerver eller om holdet rent ud sagt ikke var klar, er svært at sige. Men vi spiller absolut ikke vores bedste kamp i dag, siger sportschef Jakob Møller efter kampen.

Alt ligger nu åbent op til sidste kamp i serien på søndag, som spilles på Nordenskovs hjemmebane i Helle Hallen. Modstanderholdet Ikast, der ligesom Nordenskov rykkede op i volleyligaen i denne sæson, har Nordenskov gennem sæsonen haft nogle meget tætte og underholdende kampe med.

Kampen bliver derudover også en dyst om at blive uofficiel Jyllandsmester, i og med at Ikast og Nordenskov er de to bedst placerede jyske klubber i landet.

Det bliver for modstanderholdet også en meget speciel kamp, da Ikast fra næste sæson har trukket sig fra Volleyligaen på trods af gode resultater.

- Ikast vil gerne slutte deres volley-eventyr af med en sejr i sæsonens sidste kamp, og vi er hævntørstige efter nederlaget i onsdags. Vi er to hold der er topmotiverede, og jeg tror det kommer til udtryk i et brag af en kamp, siger Jakob Møller.

Jakob Møller håber på og regner med at der i dagens anledning vil blive fyldt på tilskuerpladserne i Helle Hallen, og tror på at Nordenskov kan vinde serien og få 5. pladsen i hus som kulminationen på en fremragende første sæson i Volleyligaen. Der er i hvert fald lovet stemning i hallen fra klubledelsens side.

Kampen spilles søndag klokken 13.30 i Helle Hallen.

Nordenskov kæmper på søndag om at blive Jyllands bedste volleyhold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce