Næsbjerg har endelig udsigt til nye lejeboliger

Som så mange andre landsbyer kan Næsbjerg ikke alene udvikle sig ved af udstykke nye boligområder som her ved Skolelunden. Der skal være et varieret udbud af boliger. Også almene lejeboliger, som måske er på vej på Hovedgaden. Foto: Henrik Reintoft

Næsbjerg har endelig udsigt til nye lejeboliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næsbjerg Sogns Borgerforening har i næste uge møde med Arbejdernes Andels-Boligforening i Varde om et muligt projekt med seks rækkehuse.

Næsbjerg: Fra Næsbjerg og mange andre af Varde Kommunes 24 byer, så har Næsbjerg Sogns Borgerforening med både en vis misundelse og forargelse set på, at der udelukkende bygges nye, almene boliger i Varde by til og med 2021. Misundelse da Næsbjerg ser gode borgere flytte fra byen grundet manglen på tidssvarende almene boliger og forarget, da det er alle kommunens skatteborgere, der betaler ti procent i garanti af den samlede byggesum.

Men nu ser Næsbjerg Sogn Borgerforening endelig ud til at få hul til et alment boligselskab.

- Vi har et møde i næste uge med Arbejdernes Andels-Boligforening i Varde, fortæller Finn Ladegaard, der er formand for Næsbjerg Sogns Borgerforening.

Og han håber, at de ikke skal vente til efter 2021, da den nuværende garantisum er opbrugt og tildelt af Varde Byråd.

Borgerforeningen har kig på to af de tre kommunale grunde på Hovedgaden. Og for at gøre dem mere attraktive og anvendelige så har borgerforeningen selv fældet træer og sået græs på grundene, som har ligget i dvale i adskillige år.

- Kommunen kan godt sende grundene ind som garantikapital, siger Finn Ladegaard.

Det er i hvert fald borgerforeningens forslag, at i stedet for rede penge så smider kommunen de to grunde ind som garantikapital. Han håber, at der kan være plads til seks rækkehuse.

Vi har en akut mangel på lejeboliger. Vores by går i står.
Formand Finn Ladegaard, Næsbjerg Sogns Borgerforening

Højspændingsledninger

Som en ikke uvæsentlig del af byens udviklingsplan, så ønsker byen også udstykket et nyt boligområde bag Næsbjerg Stadion og Krovej. Og første skridt ved køb af jorden er taget, ifølge Ejendomscentret i Varde Kommune.

Men der er lige et men på cirka 25 meters højde. Det er den gamle højspændingsledning, som, byen ad flere omgange har fået stillet i udsigt, skulle væk. En højspændingsledning som allerede i dag forhindrer et byggeri på to private grunde på Krofennen.

Selv om Næsbjerg Sogns Borgerforening har råbt og skreget på at få den kommende og meget udskældte 400 kilovolt luftledning mellem Idomlund og Endrup i jorden, så kan det ende som en pyrrhussejr (dyrekøbt).

For hvis den graves ned, så kommer den gamle højspændingsledning i Næsbjerg i første omgang ikke ned. Men ved løsningen med en 400 kilovolt luftledning skal der også være plads til en 150 kilovolt luftledning, hvorved den nuværende bliver pillet ned.

Næsbjerg har endelig udsigt til nye lejeboliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce