Nabo: Politiet tog ingen chancer i forbindelse med dramatisk anholdelse


Nabo: Politiet tog ingen chancer i forbindelse med dramatisk anholdelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet gennede folk væk og op i deres lejligheder i Ølgod, inden anholdelse af en mand fredag eftermiddag. Ifølge naboerne er han tidligere soldat.

Ølgod: En stor del af Ølgod midtby var fredag fra klokken cirka 16.00 til 20.15 spærret af. Betjente med maskinpistoler stod klar ved den gamle biograf på Torvegade, som nu er indrettet med lejligheder og værelser. Der stod ambulancer klar.

Kommunikationsmedarbejder Mads Dollerup fra Syd- og Sønderjyllands Politi kunne sent fredag aften ikke sige meget.

- Jeg kan oplyse, at vi har anholdt en mand. Vi kan ikke oplyse yderligere, siger Mads Dollerup.

Ifølge flere naboer, som JydskeVestkysten har talt med, er den anholdte mand tidligere soldat. En kvinde i naboejendommen fortæller, at hun og hendes mand kom hjem klokken 16.30. De fik lov til at komme gennem afspærringen.

- Der er problemer her, sagde politiet. Vi fik at vide, at vi skulle skynde os op i lejligheden og blive inde, fortæller den kvindelige nabo.

Den lokale Imerco fik også besked om ikke at lukke flere kunder ind i butikken.

Naboen fortæller, at den anholdte mand var begyndt at gå med en muslimsk hovedbeklædning, ligesom han tillagde sig fuldskæg. Han har den senere tid ændret karakter. Hun så ham ofte stå på trappen om natten og ryge. Den anholdte bor sammen med en kvinde og hendes tre børn. Sammen har de et barn.

Politiet tog ingen chancer og lod både teknikere og hunde undersøge lejligheden og området, inden afspærringen blev fjernet.

Hvad årsagen til anholdelse og det store politiopbud skyldes, har politiet endnu ikke oplyst.

Efter anholdelsen afsøgte og undersøgte politiet området med hunde. Foto: Henrik Reinfot
Efter anholdelsen afsøgte og undersøgte politiet området med hunde. Foto: Henrik Reinfot
Foto: FOTO:HENRIK REINTOFT
Hele området ved Torvet og over til SuperBrugsen var afspærret.  Foto: Henrik Reintoft
Hele området ved Torvet og over til SuperBrugsen var afspærret. Foto: Henrik Reintoft
Foto: FOTO:HENRIK REINTOFT

Nabo: Politiet tog ingen chancer i forbindelse med dramatisk anholdelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce