Mor og søn fejrede oprykning til 2. division

Bajere, barnevogn og baby. Camilla Holst Tradsborg ferjede oprykningen med sønnen Nohr. Foto: Morten Nielsen

Mor og søn fejrede oprykning til 2. division

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ansager var nærmest på hjemmebane i Aarhus til oprykningskampen. Der var fans med. Byen fejrede det, da spillerbussen kom hjem.

Ansager: De havde forberedt en sejrssang og et par genstande i bussen hjem fra Aarhus betød, at de også turde synge den.

Det blev SIF/Ansager, der vandt de to oprykningskampe mod Hasle KFUM i det vestlige Aarhus. Dermed er holdet nu tilbage i 2. division damer i håndbold. Den sidste kamp blev spillet på udebane i Hasle, men Ansager var nærmest på hjemmebane.

Der var nemlig cirka 40 Ansager-tilhængere med til kampen, mens Hasle på hjemmebane ikke kunne mønstre det store publikum. Der er mere patriotisme omkring håndbold i 2. division i Ansager end vest for Aarhus, lød konklusionen fra spiller Caroline Hau Lindhardt om de tilrejsende fans.

- Det er jo fantastisk med den opbakning, siger hun.

Kampen
Det var en sikker sejr på 23-27 i returopgøret i Aarhus. Ansager førte et mål efter den første kamp i Ansager.Fra 2. halvleg var træner Jens Ole Mathiesen ikke i tvivl om sejren. Pausestillingen var 10-10.
Caroline Lindhardt Hau, spiller, og Jens Ole Mathiesen, træner, lykønsker hinanden. Foto: Morten Nielsen
Caroline Lindhardt Hau, spiller, og Jens Ole Mathiesen, træner, lykønsker hinanden. Foto: Morten Nielsen

Rød løber

Dem, der var blevet hjemme i Ansager, vidste også godt, at holdet var rykket op. Så der stod en gruppe borgere klar til at sige til lykke, og den røde løber var rullet ud ved sportshallen i Ansager før bussen med spillere, øvrig trup og fans rullede ind foran hallen tidligt søndag aften. Flaget var også hejst.

Træner Jens Ole Mathiesen var en glad mand, og han lagde ikke skjul på, at spillerne havde præsteret flot i den afgørende play-off-kamp, som endte med en sikker sejr i Hasle. Han overlod dog fejringen til spillerne.

Lilian Hinsch,46 år, og Sarah Buhl, 25 år, er spillere, som fejrede oprykningen. Foto: Morten Nielsen
Lilian Hinsch,46 år, og Sarah Buhl, 25 år, er spillere, som fejrede oprykningen. Foto: Morten Nielsen

Mor og søn

Camilla Holst Tradsborg har i de senere år været en af nøglespillerne, og hun er vendt tilbage. Hun fik for syv måneder siden sønnen Nohr. Hun var tidligere topscorer for Ansager, men har nu fået flere forsvarsopgaver.

- Jeg synes, at det går godt efter graviditeten, siger Camilla Holst.

- Træner Jens Ole Mathiesen siger, at jeg er begyndt at spille mere klogt, tilføjer hun.

Lilian Hinsch er med sine 46 år alderspræsident for SIF/Ansager.

- Jeg regner med også at skulle spille i 2. division, siger Lilian Hinsch efter at have skålet med sin noget yngre medspiller, Sarah Buhl, som er 25 år.

Mor og søn fejrede oprykning til 2. division

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce