Mini-tri i Tistrup er igen udfordret af få tilmeldinger

Heidi Vestergaard Hansen, tv., er arrangør af Tistrup Mini-Tri, og selvfølgelig deltager hun også selv. Arkivfoto: Henrik Cramon

Mini-tri i Tistrup er igen udfordret af få tilmeldinger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

187 har meldt sig til den store mini-tri i Tistrup onsdag.

Tistrup: Ved 10-års jubilæet i 2016 var der 800 deltagere ved Tistrup Mini-Tri.

Siden er det gået ned ad bakke, og i år er der nu 187 tilmeldte.

- Men, man kan stadig tilmelde sig, og man kan også tilmelde sig derude, siger Heidi Vestergaard Hansen fra arrangørgruppen.

Siden 10-års jubilæet er det gået ned ad bakke. Sidste år blev en ny børne-wipeout introduceret for at få flere med, og der kom godt 300 deltagere i alt.

I år er der ingen nyheder - måske ud over, at løberuterne er lagt om, så 12 kilometer udgår, og man i stedet kan forlyste sig på tre, seks eller ni kilometer.

Det helt traditionelle mini-tri, som i dag er en af flere aktiviteter på den store sportsdag i Tistrup, begynder med at deltagerne løber igennem Kvie Sø.

Da der indtil videre kun er omkring 100 tilmeldte i tri-kategorien ender det nok med at mænd, kvinder og dem, der tager mini-trien som en stafet med flere deltagere, løber ud i søen på en og samme gang.

- Vejrudsigten siger regn, men det er altså sjovt alligevel, siger Heidi Vestergaard Hansen.

Hun har været med til at stå for opvarmning og i arrangørgruppen siden 2010 og har i alle år også deltaget. Det gør hun også i år, sammen med sine to piger og pigernes kusine.

- Jeg har fået slidgigt i hoften, så det kan være, jeg ikke gennemfører. Men jeg stiller op, siger hun.

Mini-tri i Tistrup er igen udfordret af få tilmeldinger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce