Metal-boss med et stort hjerte er død

Fra januar 2013 blev Dansk Metals afdeling i Varde lagt sammen med Metal Vest, og kontoret i Varde lukkede. Hans Laursen blev boende i sin lejlighed i tilknytning til kontoret. Arkivfoto: John Randeris

Metal-boss med et stort hjerte er død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hans Laursen, igennem otte år formand for Dansk Metal i Varde, er død.

Varde: Hans Laursen døde mandag aften. Metal-bossen fra Varde, der om noget var vild med de sociale medier og lagde enhver rejse og kærlighed på Facebook, har nu en mindeside.

Hans Laursen var hele livet aktiv i Socialdemokratiet, LO og Dansk Metal. Fra 2005 til Varde-afdelingen fusionerede med Esbjerg i 2013, var han formand i metal.

Han var kendt som den stolte smed, der tog sig af sine medlemmer, og som altid hjalp andre før sig selv. Privat var han især kendt for sin store kærlighed.

- Nøgleordet for Hans er kærlighed. Hans hjem var altid åbent, han var hjælpsom i alle henseender, med de midler han havde til rådighed, og han var en støtte, ikke kun for mig, som far, men også som ven. Han var en stolt og faglig dygtig mand, håndværker til fingerspidserne, og han var detaljernes mand, siger sønnen Tommy Amstrup Laursen.

Hans Laursen
70 år.

Fik konstateret kræft en uge efter sin runde fødselsdag i juli. Døde mandag. Bliver begravet fredag klokken 12.00 fra Sct. Jacobi Kirke i Varde.

Skulle ellers lige til at rejse til Frankrig med sin kæreste, Bente Simonsen, som han første gang var kærester med i en årrække, fra han var 28 år. De to fandt sammen igen, da han sluttede som formand for Dansk Metal i Varde for fire år siden.

Efterlader sig sønnen Tommy Amstrup Laursen, 49 år, bosiddende i Abu Dhabi, og datteren Louise Kirkegaard Jensen. Louise er ikke biologisk datter, men Hans Laursen dannede i mange år par med hendes mor, og de to betragtede og omtalte hinanden som henholdsvis "far" og "datter".

Hans Laursen var formand for Dansk Metal Varde-afdelingen fra 2005 til 2013, hvor afdelingen blev lagt sammen med Metal Vest. Han forblev ansat ved Metal frem til september 2014.

Inden han blev forbundets afdelingsformand, var han i 22 år reparatør på FiberVisions i Varde.

Meget karakteristisk for hans lune væsen omtalte Hans Laursen sig selv som "livsnyder".
Hans Laursen var en mand med meninger og indgik derfor helt naturligt i JydskeVestkystens ugentlige Panelet. Hans død kom meget pludseligt. Arkivfoto
Hans Laursen var en mand med meninger og indgik derfor helt naturligt i JydskeVestkystens ugentlige Panelet. Hans død kom meget pludseligt. Arkivfoto

Alenefar som 23-årig

Han voksede op hos sin alene-far, der meget atypisk i 1972 fik forældremyndigheden, da Tommy var tre år, og Hans Laursen kun var 23 år.

Tommy Amstrup Laursen var på vej hjem fra Abu Dhabi, hvor han i ti år har været direktør for Rambølls energidivision, da han havde sin far i telefonen, mens Hans Laursen udåndede.

- Det var som om, han lige skulle have sikkerhed for, at vi havde det godt, siger han.

Ved hans side på hospice i Esbjerg var ungdomskæresten Bente Simonsen. Hun og Hans var blevet kærester igen, da han gik på pension. De rejste og nød livet og skulle have været afsted til Frankrig, da de første signaler om kræft kom i maj.

Der var også barnebarnet Jonas og Hans Laursens datter Marie-Louise, der fik et helt særligt forhold til metal-bossen.

Far og støtte

- Hans valgte at være far for mig. Han blev kærester med min mor, da jeg var 13. Da de gik fra hinanden igen, var jeg så bange for at miste ham, men han gjorde det meget klart, at det skulle jeg ikke være, for han var min far, siger hun.

- Hans var kærlighed, støtte og omsorg. Lige meget hvilke problemer jeg mødte på min vej, så fik han mig altid til at tro på, at det ikke var et problem. Det var en udfordring, og det kunne løses, siger hun.

Hans Laursens prøvede med vold og magt også at løse sin egen sidste udfordring. Han kæmpede mod kræften og ville ikke give op, før til allersidst.

Metal-boss med et stort hjerte er død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce