Lokummet brænder: Oksbøl takker nej til at købe omstridt toiletbygning

Efter en langstrakt kamp om at bevare det offentlige toilet ved Fakta i Oksbøl, strækker Oksbølby gevær og trækker sit tilbud om at købe toilettet for ti kroner tilbage. Arkivfoto: Henrik Reintoft

Lokummet brænder: Oksbøl takker nej til at købe omstridt toiletbygning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borger- og erhvervsforeningen Oksbølby vil alligevel ikke købe det offentlige toilet ved Fakta. Så nu rives bygningen ned.

Oksbøl: Trods et stort flertal på godt 60 procent blandt de private medlemmer i borger- og erhvervsforeningen Oksbølby, så har bestyrelsen fået kolde fødder og siger nej til at købe det offentlige toilet ved Fakta af Varde Kommune for ti kroner. Bestyrelsen finder, at opbakningen ikke er stor nok.

Derved slutter den langstrakte saga om det omstridte toilet, som Varde Byråd helt tilbage i 2012 besluttede skulle rives ned for at spare årligt 40.000 kroner.

Preben Friis-Hauge (V), formand for plan og teknik, reagerer prompte på bestyrelsens beslutning:

- Vi har givet borgerne en mulighed. Så nu skal det bare rives ned, så vi effektuerer den gamle beslutning.

Han og et enigt plan- og teknikudvalg finder, at Oksbøls bymidte er godt dækket ind med offentlige toiletter og henviser i stedet borgerne til det offentlige toilet på p-pladsen ved SuperBrugsen.

Toiletsagen
I 2012 besluttede Varde Byråd i forbindelse med en sparerunde, at det offentlige toilet ved Fakta skulle rives ned. Det ville give en årlig besparelse på 40.000 kroner.Fakta tilbød på foranledning af tidligere byrådsmedlem Erhardt Jull (K) at holde kommunens parkeringsplads ved toiletbygningen, hvis kommunen fortsat drev og vedligeholdt toiletbygningen, der er opført i 1989. Den aftale opsagde Fakta i 2017, hvorfor et enigt plan- og teknikudvalg effektuerede den gamle beslutning fra 2012.

Men inden da blev den velholdte bygning fra 1989 efter skriverierne i JydskeVestkysten sat til salg i offentligt udbud. Der kom et bud på en krone. En tilsvarende bygning vil koste cirka 400.000 kroner at opføre i dag.

Som en sidste mulighed kunne Oksbølby købe og drive bygningen for egen regning. Det ville koste 25.000 kroner i udmatrikulering og en årlig driftsudgift på cirka 22.000 kroner. Bestyrelsen i Oksbølby trak sit bud på ti kroner tilbage, hvorfor Varde Kommune nu river bygningen ned.
Inden for nogle få hundrede meter har Oksbøl to offentlige toiletter. Derfor står plan og teknik fast på at effektuere en gammel beslutning fra 2012 om at rive toiletbygningen fra 1989 ned. En tilsvarende toiletbygning koster i dag cirka 400.000 kroner at opføre. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Inden for nogle få hundrede meter har Oksbøl to offentlige toiletter. Derfor står plan og teknik fast på at effektuere en gammel beslutning fra 2012 om at rive toiletbygningen fra 1989 ned. En tilsvarende toiletbygning koster i dag cirka 400.000 kroner at opføre. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Foto: FOTO:HENRIK REINTOFT

Ændrede forhold

Men den tankegang har Henrik Vej Kastrupsen, der både er formand for Oksbølby og byrådsmedlem for Lokallisten, ikke forståelse for.

Som byrådsmedlem siger han:

- Jeg synes, det er en kortsigtet løsning. Toilettet på stationen er også lukket.

Henrik Vej Kastrupsen finder, at forholdene i Oksbøl har ændret sig væsentligt siden beslutningen om at rive toilettet ned i 2012. Det nye Tirpitz i Blåvand har medført, at flere turister kigger forbi Oksbøl, hvor flygtningekirkegården ligger.

Nej til brugsret

Michael Buskbjerg fra bestyrelsen siger i en pressemeddelelse, at det grundlæggende ikke er en opgave for en borgerforening at drive et offentligt toilet.

- Kunne vi have overtaget brugsretten til bygningen uden at skulle købe den, så havde vi drevet toilettet videre. Vi mener fortsat, at det er en forkert og kortsigtet beslutning at rive bygningen ned, og vi forstår stadig ikke, at Varde Kommune siger nej til at overdrage brugsretten af bygningen til Oksbølby, siger Michael Buskbjerg.

Han og bestyrelsen håber på, at Fakta i stedet vil etablere et kundetoilet. Men det kommer ikke til at ske.

- Vi har ikke nogen mulighed for at lave et kundetoilet, siger direktør Michael Thygesen fra Kvickly Varde, der ejer Fakta i Oksbøl.

Lokummet brænder: Oksbøl takker nej til at købe omstridt toiletbygning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce