Lokal slagtermester klar til at købe Enghavegård Osteri

Martin S. Hansen er gået i lære som ostemejerist på Enghavegård Osteri.
Foto: Arkiv: René Hollmann

Lokal slagtermester klar til at købe Enghavegård Osteri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lone og Martin S. Hansen fra Billum er klar til at overtage Enghavegård Osteri fra den 15. februar næste år.

KJELST: - Han kom bare marcherende ind. Det var meget heldigt. Jeg havde ikke troet, at det skulle gå så let, siger Henrik Walther-Larsen (65) fra Enghavegård Osteri.

Med han henviser han til tidligere slagtermester Martin S. Hansen, der sammen med sin hustru Lone vil købe Enghavegård Osteri. Der mangler at blive underskrevet det endelige skøde, men der ligger en mundtlig aftale om pris og en overtagelse den 15. februar næste år.

Henrik Walter-Larsen og hustruen Ulla Kristensen (64) har endnu ikke besluttet, om de vil blive på egnen eller flytte tilbage til Sjælland, hvor de kommer fra.

Henrik Walter-Larsen er uddannet mejerist og mejeriingeniør og etablerede i 2001 Enghavegård Osteri, hvor han i dag fortsat fremstiller en lang række oste, hvoraf mange er præmierede. Selve ostebutikken lukkede han i januar i år.

Lone og Martin S. Hansen drev tidligere slagterbutikken Mad med Mere i Varde, som de solgte. Martin S. Hansen fortæller, at de læste om Enghavegård Osteri i JydskeVestkysten, og at det snart ville blive sat til salg.

- Det er noget, vi har tænkt over i lang tid, siger Martin S. Hansen.

En idé som fik yderligere plads og næring, da hele familien på fem var i Argentina. Og han mener det alvorligt.

- Jeg er kommet i praktik hos den store troldmester, siger Martin S. Hansen, der vil videreføre osteproduktionen.

Derudover vil der komme en lang række nye tiltag med baggrund i slagterfaget. Blandt andet skal de lave et mikro-pølseri.

Enghavegård Osteri
Enghavegård Osteri
Foto: John Randeris

Lokal slagtermester klar til at købe Enghavegård Osteri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce